19.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/66

1.1

Udvalget kan i hovedtræk godkende Kommissionens meddelelse. Udvalget er fortaler for en stærk toldunion, der kan bidrage væsentligt til konkurrenceevnen og et velfungerende indre marked i EU.

1.2

Udvalget henstiller til Kommissionen, at den ved udarbejdelsen af en handlingsplan tager nøje hensyn til de undersøgelser samt interne og eksterne evalueringer af toldunionens funktionsmåde, der er gennemført inden for de seneste tre år.

1.3

Udvalget understreger behovet for at føre en samlet toldpolitik på basis af ensartede, gennemsigtige, effektive og forenklede procedurer, som sætter EU i stand til at klare den globale konkurrence og gør det muligt at beskytte erhvervslivets og de europæiske forbrugeres rettigheder og sikkerhed samt den intellektuelle ejendomsret, men hvor det dog skal undgås, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af toldlovgivningen tvinges ind i en »spændetrøje«, så de fortsat kan tage hensyn til omfanget af deres handel.

1.4

Kommissionen lægger i sin meddelelse stor vægt på handelslettelser, og dette gør det vigtigt, at toldadministrationernes gennemførelsesmuligheder kan tilpasses den nationale handel, navnlig for at øge effektiviteten, så erhvervslivet kan fremmes mest muligt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i fremtiden sker en harmonisering på baggrund af »bedste praksis« og en systembaseret fremgangsmåde i forbindelse med kontrollen.

1.5

Udvalget havde gerne set, at meddelelsen havde indeholdt nærmere oplysninger om de konkrete foranstaltninger på kort og mellemlangt sigt. Der er kun udarbejdet prioriteter for 2013. For de efterfølgende år henvises der dog til udarbejdelsen af en plan, som vil blive offentliggjort i 2014.

1.6

Udvalget anmoder om, at der rettes særlig fokus mod nødvendigheden af finansielle indsprøjtninger, som gør det muligt for toldadministrationerne at sætte mere omkostningseffektivt ind over for svig og kriminalitet, og som forhindrer, at handlen forsinkes.

2.1

Tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (en af Lissabontraktaterne, forkortet »TEUF«) om Unionens interne politikker og foranstaltninger indeholder to forholdsvis korte artikler, formuleret i meget generelle vendinger, (artikel 26 og 27 i TEUF) om det indre marked, der defineres som et område uden indre grænser, hvor der er sikret fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten.

2.2

Først i 1986, med Den Europæiske Fælles Akt, optrådte dette emne i de europæiske traktater (artikel 8A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, forkortet EØF-traktaten), hvor det blev stillet i udsigt, at det indre marked ville være gennemført fuldt ud den 1. januar 1993. Hvor beklageligt det end er, er dette imidlertid endnu ikke sket.

2.3

Noget hurtigere og anderledes er det heldigvis gået med toldunionen, som er en nødvendig forløber for og et afgørende element i et indre marked, og som i lighed med det vellykkede Beneluxsamarbejde allerede blev indført ved den første EØF-traktat (Romtraktaten) i 1958.

2.4

Heri fastsættes det i ca. 20 artikler, meget detaljeret og med tidsangivelser, hvad der skal til for på sigt, efter højst 15 år, som er den maksimale fastsatte overgangsperiode (artikel 8, stk. 5), for »al vareudveksling« at opnå et »forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning» samt »indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland«.

2.5

Denne formulering optræder ikke kun i Romtraktaten (EØF-traktatens artikel 9), men også mere end 50 år senere i Lissabontraktaten (artikel 28 i TEUF). Men eftersom alt allerede var opnået (ingen told længere ved de nationale grænser i 1968, herefter forskellige told- og oprindelsesregler, der resulterede i EF-toldkodeksen i 1992 og den fælles toldtarif i 1987), var det i Lissabontraktaten tilstrækkeligt med tre meget kortfattede artikler om toldunionen (artikel 30-32 i TEUF), i modsætning til Romtraktatens ca. 20 udførlige artikler.

2.6

Ud over ovennævnte retsgrundlag sikrer retsakter på specifikke områder, f.eks. forordninger om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, råstoffer til narkotika, kulturgenstande, kontrol med likvide midler, markedstilsyn og lovgivning til beskyttelse af borgerne og miljøet, at reglerne håndhæves af toldvæsenet i EU.

2.7

Ifølge artikel 3 i TEUF hører toldunionen ind under EU's enekompetence som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i TEUF. Ansvaret for gennemførelsen af toldlovgivningen påhviler medlemsstaterne. (Der skal her mindes om, at det indre marked er et område, hvor Unionen og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. artikel 2, stk. 2, i TEUF).

2.8

Merværdien af toldunionen illustreres bl.a. af følgende tal fra Kommissionen: EU's toldsektor håndterer 17 % af verdenshandelen, som medfører en årlig omsætning på 3 300 mia. EUR.

3.1

Kommissionen offentliggjorde den 21. december 2012 nærværende meddelelse om toldunionens tilstand, da den halvvejs i sit mandat ønsker at evaluere, hvor langt den er kommet, hvilke af målene den har nået, og hvad udfordringerne er for fremtiden.

Mere konkret angiver Kommissionen meddelelsens formål som følgende:

3.2

Inden for disse formål anser Kommissionen meddelelsen for at være indledningen på en debat om tre vigtige punkter:

3.3

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til:

3.4

Kommissionen anfører i sin meddelelse, at medlemsstaterne ikke kan klare de udfordringer, som følger med den voksende globalisering, hvis de står alene. Kommissionen mener, at globalisering kræver større europæisk enighed, og at mere enighed kræver mere integration.

4.1

Udvalget værdsætter, at Kommissionen halvvejs i sit mandat offentliggør denne meddelelse om den aktuelle tilstand. Udvalget understreger ligeledes toldunionens store betydning for EU, især for væksten, konkurrenceevnen og sikkerheden på det indre marked.

4.2

Udvalget konstaterer, at der er eksterne og interne udfordringer, som EU må tage hånd om.

4.2.1

Af eksterne udfordringer kan nævnes: den voksende handel, nye og komplekse logistikkæder, et ændret konkurrencepres, stigende kriminalitet, heriblandt svig, terroraktiviteter samt forventninger fra bl.a. andre retshåndhævende organisationer, som toldvæsenet udfører opgaver for.

4.2.2

Af interne udfordringer ser udvalget den manglende effektivitet, der skyldes forskelle i de 27 medlemsstaters gennemførelse, f.eks. ved at hver medlemsstat udvikler egne automatiseringssystemer, der benyttes forskellige arbejdsmetoder, og der er store forskelle i uddannelsesniveauet. Som følge heraf mangler der en ensartet gennemførelse af EU-lovgivningen. Dette gælder især nu, hvor der stadig i høj grad er tale om en økonomisk krise.

4.3

Udvalget understreger behovet for at føre en samlet toldpolitik på basis af ensartede, gennemsigtige, effektive og forenklede procedurer, som sætter EU i stand til at klare den globale konkurrence og gør det muligt at beskytte erhvervslivets og de europæiske forbrugeres rettigheder og sikkerhed samt den intellektuelle ejendomsret.

4.4

Denne anbefaling er tidligere blevet fremsat i en nylig udtalelse (1) og er på grund af sin store vigtighed gentaget udtrykkeligt ovenfor.

4.5

Udvalget understreger i den forbindelse lige så kraftigt, at det skal undgås, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af toldpolitikken tvinges ind i en »spændetrøje«, så de fortsat kan tage hensyn til omfanget af deres handel. I den forbindelse understreger udvalget, at medlemsstaterne har gjort en omfattende indsats for at fremme handlen gennem bl.a. øget anvendelse af elektroniske procedurer, forenkling af procedurerne og indførelse af en status som autoriseret operatør.

4.6

En harmonisering skal i den forbindelse baseres på »bedste praksis« og ikke på et gennemsnitligt EU-niveau.

4.7

Efter udvalgets opfattelse er det ligeledes ønskeligt, såfremt man også på det økonomiske område med hensyn til indtægter ønsker at arbejde omkostningseffektivt og resultatorienteret og tilstræber et reelt fremskridt, at kontrollen finder sted på baggrund af en systembaseret fremgangsmåde, der bygger på en risikovurdering, snarere end pr. transaktion.

4.8

Også Rådet (konkurrenceevne) af 10. og 11. december 2012 understreger i sine konklusioner behovet for »yderligere at fremme en ensartet anvendelse af toldlovgivning og moderne og harmoniserede tilgange til toldkontrol og samtidig tillade fleksibilitet for nationale løsninger, hvor dette er relevant, og under hensyntagen til konsekvenserne for operatører og medlemsstater« (2).

4.9

Rådet understreger ligeledes behovet for »at styrke samarbejdet med andre agenturer både nationalt og på EU-niveau inden for sikring, sundhed, sikkerhed og miljø samt med internationale partnere, idet kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne på dette område respekteres« (3).

4.10

Udvalget er også enigt i Kommissionens opfattelse af, at toldunionens videreudvikling kun kan finde sted, hvis der udvikles et grundlag for måling og vurdering af toldunionens resultater.

4.11

Udvalget gør desuden opmærksom på, at der ud over de strenge toldprocedurer kan være andre hindringer, f.eks. manglende infrastruktur ved de ydre grænser, som står i vejen for en problemfri afvikling. I de tilfælde, hvor dette involverer tredjelande, bør denne problematik som udgangspunkt løses i fællesskab.

5.1

Udvalget er bekymret over den voksende ulighed mellem den stadigt stigende arbejdsbyrde og det konstante fald i antallet af toldmedarbejdere. Selv om mange opgaver er blevet automatiseret, stiger arbejdsbyrden for toldmedarbejderne. Der bør være meget større fokus på denne problematik, hvor uddannelse og efteruddannelse også udgør vigtige facetter.

5.2

På sigt tænker udvalget her på oprettelse af en europæisk skole for videregående toldstudier for at hæve uddannelsen af medlemsstaternes toldpersonale til det niveau, der anses for at være nødvendigt.

5.3

Forsyningskædesikkerhed og risikostyring har ifølge udvalget stor betydning for toldunionen. Om Kommissionens meddelelse om dette anliggende, der er offentliggjort for nylig (COM(2012) 793 final; INT/681, ordfører Antonello Pezzini), afgiver udvalget ligeledes en udtalelse inden længe.

5.4

Udvalget ser ligeledes frem til forslag fra Kommissionen, som kan afhjælpe de problemer, der er konstateret som følge af forskellige tilgange til overtrædelse af EU's toldlovgivning og anvendelse af sanktioner, ikke mindst på grund af lighedsprincippet. I den forbindelse må man dog huske på, at ændringer i de nationale sanktionssystemer inden for medlemsstaternes egen told- og strafferetslovgivning er et følsomt emne.

5.5

Som det første skridt foreslår udvalget en tilnærmelse af overtrædelsestyper, som det allerede er tilfældet inden for vejtransport (4).

5.6

Udvalget stiller sig positivt til Kommissionens forslag om at udvikle en værktøjskasse med standardprocedurer, der skal indgå i fremtidige love, med henblik på at gøre det lettere for toldvæsenet at håndhæve forbud mod og begrænsninger for importerede og eksporterede varer, der er fastsat ved lov.

5.7

Udvalget havde gerne set, at Kommissionen havde været mere konkret i sin meddelelse omkring virkningerne af Kommissionens forslag vedrørende bureaukrati og den administrative byrde.

5.8

Det er vigtigt, at toldopgaverne bliver løst på en bedre måde. Samarbejdet mellem toldmyndighederne bør udbygges, toldmedarbejdernes beføjelser skal styrkes, og der bør lægges egentlige EU-strategier for bekæmpelse af svig. Der kan også tænkes omstændigheder, hvor det kan være ønskeligt, at opgaver og aktiviteter flyttes fra de enkelte medlemsstater til fælles institutioner, det være sig med eller uden tilknytning til Kommissionen eller til medlemsstaterne i fællesskab, f.eks. hvis der kan opnås store finansielle besparelser, og/eller med henblik på at lette toldopgavernes udførelse.

5.9

Udvalget havde ligeledes forventet, at meddelelsen havde indeholdt mere baggrundsinformation. Det er desværre ikke tilfældet, hvilket vanskeliggør en grundig analyse af meddelelsen. Repræsentanterne for Kommissionen har dog udtrykkeligt oplyst, at de kommende lovforslag vil være ledsaget af en konsekvensanalyse.

5.10

Udvalget er ligesom Kommissionen bekymret over konstateringen af, at den nuværende administration af toldunionen og navnlig de fælles processer har nået grænserne for effektivitet. Det er udvalgets opfattelse, at toldadministrationerne skal have et moderne og effektivt fungerende administrationssystem stillet til rådighed for fortsat at kunne arbejde effektivt og omkostningseffektivt.

5.11

Ligeledes påpeger udvalget, at toldadministrationerne også under den nuværende økonomiske krise skal have stillet tilstrækkelige finansielle midler til rådighed, f.eks. til opgradering af it-systemer, for på tilfredsstillende vis at kunne bekæmpe svig og kriminalitet.