This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022D1953
Commission Implementing Decision (EU) 2022/1953 of 7 October 2022 on greenhouse gas emissions covered by Decision No 406/2009/EC of the European Parliament and of the Council for the year 2020 for each Member State
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1953 af 7. oktober 2022 om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2020, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1953 af 7. oktober 2022 om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2020, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
C/2022/6994
EUT L 269 af 17.10.2022, p. 17–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 29/06/2023
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1953/oj
17.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 269/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1953
af 7. oktober 2022
om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2020, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (1), særlig artikel 19, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (2) fastsættes der for perioden 2013-2020 årlige emissionstildelinger for de enkelte medlemsstater og en mekanisme til hvert år at vurdere, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter er fastlagt i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Tilpasninger af de enkelte medlemsstaters årlige emissionstildelinger er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4). |
(2) |
I artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsættes en procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasemissioner med henblik på at vurdere, hvorvidt beslutning nr. 406/2009/EF er overholdt. Den årlige revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, blev gennemført på grundlag af de emissionsdata for 2020, der blev indberettet til Kommissionen i marts 2022, i overensstemmelse med procedurerne i kapitel III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5) og i bilag XVI til samme forordning. |
(3) |
Ved beregningen af den samlede mængde af de drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, for de enkelte medlemsstater for 2020 skal der tages hensyn til de tekniske ændringer og reviderede skøn, der er beregnet ved den årlige revision og angivet i de endelige revisionsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) nr. 749/2014. |
(4) |
Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. beslutning nr. 406/2009/EF — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, for de enkelte medlemsstater for 2020, og som fremkommer ved de korrigerede opgørelsesdata efter afslutningen af den årlige revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, er opført i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
(3) Kommissionens afgørelse 2013/162/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 90 af 28.3.2013, s. 106).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU af 31. oktober 2013 om tilpasning af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 292 af 1.11.2013, s. 19).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23).
BILAG
Medlemsstat |
Drivhusgasemissioner for 2020 som omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF (ton kuldioxidækvivalenter) |
Belgien |
64 904 157 |
Bulgarien |
25 735 613 |
Tjekkiet |
58 650 330 |
Danmark |
30 835 287 |
Tyskland |
407 410 808 |
Estland |
5 934 829 |
Irland |
44 721 180 |
Grækenland |
42 893 855 |
Spanien |
184 188 341 |
Frankrig |
307 767 715 |
Kroatien |
16 518 244 |
Italien |
254 001 457 |
Cypern |
4 243 155 |
Letland |
8 436 245 |
Litauen |
14 042 972 |
Luxembourg |
7 687 843 |
Ungarn |
43 906 325 |
Malta |
1 311 233 |
Nederlandene |
90 196 821 |
Østrig |
46 543 211 |
Polen |
205 093 211 |
Portugal |
38 536 930 |
Rumænien |
77 123 535 |
Slovenien |
9 754 284 |
Slovakiet |
18 877 704 |
Finland |
28 120 096 |
Sverige |
29 384 094 |
Det Forenede Kongerige |
298 936 220 |