Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021IE3668

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »SMV-strategien 2.0 — Styrkelse af en effektiv og hurtig gennemførelse« (initiativudtalelse)

EESC 2021/03668

EUT C 194 af 12.5.2022, p. 7–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/7


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »SMV-strategien 2.0 — Styrkelse af en effektiv og hurtig gennemførelse«

(initiativudtalelse)

(2022/C 194/02)

Ordfører:

Milena ANGELOVA

Medordfører:

Panagiotis GKOFAS

Plenarforsamlingens beslutning

25.3.2021

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 32, stk. 2

 

Initiativudtalelse

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

13.12.2021

Vedtaget på plenarforsamlingen

19.1.2022

Plenarforsamling nr.

566

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

235/1/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

SMV'er er rygraden i EU's økonomi, og den økonomiske genopretning vil derfor i høj grad afhænge af, hvor godt de kan tilpasse sig og drive forretning i den nye virkelighed efter pandemien, der vil være præget af de gennemgribende ændringer, som den digitale og grønne omstilling medfører. For ikke blot at kunne overleve, men også trives, vokse og ekspandere, sætte skub i EU's økonomi og skabe kvalitetsjob og velfærd for borgerne har SMV'erne brug for en ekstra indsats fra EU's og medlemsstaternes side, der skal sikre dem et gunstigt erhvervsklima og passende finansierings- og støtteforanstaltninger.

1.2.

En fremtidsorienteret politik og lovgivningsmæssig ramme skal tilbyde SMV'erne sikkerhed, konsekvens, klarhed og lige konkurrencevilkår under overholdelse af principperne om bedre regulering (1) og kontrol af konkurrenceevnen, når der indføres nye, eller de eksisterende politiske foranstaltninger revideres, samtidig med at standarderne for miljøbeskyttelse og social beskyttelse opretholdes. EØSU efterlyser strømlinede administrative procedurer, så det undgås, at der bruges ressourcer på aktiviteter, der hæmmer erhvervsudviklingen.

1.3.

EØSU gentager sit forslag om, at der bør oprettes og udvikles et netværk af »finansombudsmænd«, som skal overvåge gennemførelsen af foranstaltninger, der skal forbedre SMV'ernes likviditet på kort sigt. Netværkets opgaver vil være: at fremme SMV'ers adgang til finansiering og indsamle og analysere kvalitative data for at få klarhed over, hvordan de formidlende banker bruger finansinstrumenter til at nå ud til de SMV'er, der har mest behov for finansielle ressourcer, og hvorfor de ikke får kredit. Netværket kunne også fungere som mægler ved mere generelle tvister mellem SMV'er og finansieringsydere. EØSU foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt udarbejder og gennemfører en enkel ansøgningsprocedure for SMV'er for at lette og fremskynde deres adgang til EU-midler.

1.4.

EØSU mener, at velfungerende interne og internationale markeder er en vigtig politisk foranstaltning på kort sigt og opfordrer medlemsstaterne til at gøre en særlig indsats for at give SMV'er mulighed for at byde på og vinde offentlige kontrakter. De bør desuden fremskynde de offentlige investeringer generelt for at øge virksomhedernes omsætning i kombination med en effektiv anvendelse af direktivet om forsinkede betalinger (2). EØSU bifalder Kommissionens forslag om at forlænge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til juni 2022 og dermed skabe en bro til markedsbaserede betingelser efter covid-19.

1.5.

EØSU understreger, at det er afgørende for SMV'erne at styrke kompetencer og færdigheder, herunder digitale og grønne færdigheder. Dette gælder både iværksættere, virksomhedsledere og arbejdstagere. Efterspørgslen efter nye færdigheder kræver tilpasninger inden for de erhvervsrettede uddannelser, opkvalificering og omskoling. Den sociale dialog spiller en vigtig rolle for udviklingen af færdigheder, og god praksis inden for erhvervsuddannelse bør fremmes og udveksles gennem relevante EU-initiativer i samarbejde med SMV-organisationer, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne.

1.6.

Navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder, familieejede og traditionelle virksomheder og socialøkonomiske virksomheder har brug for praktisk støtte på græsrodsniveau, specifikke kampagner, værktøjer og rådgivning. Der bør gøres meget mere for at sikre udbuddet og tilgængeligheden af tilstrækkelige og relevante rådgivningstjenester — også med den nødvendige støtte fra SMV-organisationerne. EØSU hilser Kommissionens lancering af handlingsplanen for den sociale økonomi (3) velkommen.

1.7.

Et styrket netværkssamarbejde, samarbejde og partnerskaber med andre virksomheder og interessenter vil også bidrage til at fremskynde SMV'ernes genopretning, digitalisering og kapacitet til grøn omstilling, herunder gennem tæt inddragelse af SMV'er i forberedelsen af omstillingsforløb for industrielle økosystemer. Covid-19-pandemien har sat skub i digitaliseringen for de digitale frontløbere blandt SMV'erne, men den har også gjort den digitale kløft dybere for dem, der halter bagefter. Der er et udpræget behov for grundige analyser for at vurdere de muligheder og udfordringer, som SMV'er, navnlig de mest sårbare, der har færrest ressourcer, står over for som følge af den grønne omstilling. Målet er at støtte deres indsats, så de kan lykkes med denne omstilling. Processen kan lettes og bistås af SMV'ernes repræsentative organisationer. De bør tilbydes særlige støtteforanstaltninger og finansiering til fælles aktioner, så de kan påtage sig denne opgave.

1.8.

EØSU understreger den nøglerolle, som netværket af SMV-repræsentanter, Enterprise Europe-netværket og SMV-organisationerne spiller i indsatsen for at offentliggøre og formidle oplysninger om alle støtteforanstaltninger til det bredest mulige publikum af SMV'er. Udvalget opfordrer dem til at videreudvikle deres strukturer og arbejdsmetoder, så de på bedst mulig vis kan opfylde disse behov. EØSU foreslår, at forbindelserne mellem SMV-organisationer på EU-plan og nationalt plan og netværket af SMV-repræsentanter styrkes yderligere med henblik på at opnå en mere interaktiv model, hvor der er en konstant, direkte forbindelse og et sammenhængende, tæt og omfattende samspil med SMV'er og deres repræsentative organisationer og en bedre forståelse og anerkendelse af SMV-repræsentantens rolle. Det er SMV-repræsentanterne, der skal omsætte EU's politikker til skræddersyede konkrete foranstaltninger og støtteordninger i deres relevante medlemsstater og tilrettelægge de praktiske foranstaltninger til håndtering af hver enkelt SMV's særlige situation, således at ingen lades i stikken. EØSU ser frem til, at der snart udpeges en SMV-repræsentant i EU, som skal stå i spidsen for denne proces.

2.   Baggrund

2.1.

EØSU opfordrede til, at der blev udarbejdet en SMV-strategi 2.0 som reaktion på den nye situation (4), eftersom Kommissionen lancerede EU's SMV-strategi, umiddelbart inden covid-19-pandemien ramte (5). Når arbejdet med FFR for 2021-2027 og med de nationale genopretnings- og resiliensplaner under NextGenerationEU afsluttes, er det endvidere vigtigt at vurdere, hvorvidt målet om at sætte støtteforanstaltninger for SMV'er i centrum for alle disse programmer nu også er blevet opfyldt. Dette er særligt hastende og vigtigt, fordi det stadig er nødvendigt bedre at integrere de mange anbefalinger og forslag, som SMV'ernes repræsentative organisationer har fremsat, både på EU-niveau og på nationalt og regionalt niveau for at sikre hurtige og vellykkede resultater.

2.2.

Denne initiativudtalelse fra EØSU fokuserer på, hvordan man bedre kan opfylde SMV'ernes behov for hjælp og støtte, idet den bygger på den tidligere udtalelse (6) men uden at gentage dens anbefalinger. Disse behov er ikke blot en følge af den nye virkelighed efter covid-19, men også af, at EU's SMV'er, som spiller en vigtig rolle i genopretningen af økonomien og samfundet på EU- og medlemsstatsniveau, skal overholde et af de mest komplicerede regelsæt overhovedet. I udtalelsen drøftes det, hvordan EU-midler og andre politiske støtteforanstaltninger bidrager til at få det bedste ud af SMV'ernes potentiale, og hvad der kan gøres for at fremskynde gennemførelsen og sikre hurtige og gode resultater af SMV-strategien, herunder mulige justeringer baseret på nylige erfaringer og udviklingstendenser.

3.   Udfordringer, muligheder og forskelle i SMV'ernes kapacitet

3.1.

SMV'erne står over for store udfordringer, ikke blot med hensyn til den økonomiske genopretning efter pandemien og tilpasningen til de nye omstændigheder efter pandemien, men også med hensyn til den digitale og grønne omstilling og de demografiske forandringer. Den nye situation skaber også muligheder for SMV'erne, navnlig hvis der findes passende støtteforanstaltninger, der er skræddersyet til at tage højde for de betydelige forskelle i SMV'ernes karakteristika og deres evne til at genoprette, digitalisere og blive grønnere (7).

3.2.

Pandemien har radikalt ændret SMV'ernes operationelle rammer som følge af de bemærkelsesværdige ændringer, den også har medført på de globale markeder og stigningen i energi- og fragtomkostninger, der for nylig er blevet forværret af stigende inflation og negative rentesatser. Derudover er SMV'erne blevet ramt af: et fald i forbrugerefterspørgsel og -indkomst, der har en negativ indvirkning på likviditet og disponibel kapital, afbrydelser i forsyningskæderne, (mangel på råmaterialer og prisstigninger) samt udfordringer i tilknytning til de ansattes kapacitet, trivsel og færdigheds- og kompetencemismatch. Likviditetsknaphed, betalingsforsinkelser og et øget behov for finansiering er også store udfordringer, der er blevet forværret under pandemien.

3.3.

SMV'er er vidt forskellige og uensartede, og deres evne til genopretning og udvikling varierer også, afhængig af om de producerer varer og tjenester til forbrugermarkederne eller leverer mellemprodukter til større virksomheder. Hertil kommer, at genopretningen af de SMV'er, der hovedsagelig driver forretning på nationalt eller endda lokalt plan, er stærkt afhængig af genopretningen af den indenlandske økonomi, mens de, der handler på det indre marked, påvirkes af omskifteligheden på dette, og dem, der har internationale aktiviteter, vil satse på genopretning, flytning af produktionen til nærområdet eller risikospredning i afbrudte internationale værdikæder og en hurtig gennemførelse af frihandelsaftalerne.

3.4.

Beklageligvis halter SMV'erne i EU-27 efter med digitaliseringen i forhold til SMV'er i UK, Norge, USA og Asien. Pandemien har bidraget til at øge bevidstheden om digitaliseringens betydning, men den har også øget den digitale kløft mellem frontløbere og følgere, og problemet med utilstrækkelig ekspertise og utilstrækkelige ressourcer i SMV'erne, der forhindrer dem i at drage fordel af digitaliseringen, eksisterer fortsat. Der mangler bl.a.:

indsigt i digitaliseringens muligheder, udvikling af færdigheder og adgang til den digitale teknologi og de digitale værktøjer, der er nødvendige

god konnektivitet, gode digitale værktøjer og tjenester

tid og penge

kapacitet til at kombinere en digital strategi med en konkret forretningsmodel (herunder manglende evne til at indarbejde ny teknologi i eksisterende teknologi og forretningsprocesser eller til at migrere fra tidligere systemer/dekommissionering af ældre teknologier).

3.5.

Resultaterne af en SMV-undersøgelse dokumenterer gyldigheden af EØSU's tidligere konklusioner (8), idet 72 % af SMV'erne er af den opfattelse, at bedre adgang til offentlige støtteordninger ville være nyttigt med hensyn til at give dem mulighed for at fortsætte digitaliseringen i kombination med støtte til at finde de nødvendige færdigheder eller den nødvendige ekspertise og få adgang til netværk (for henholdsvis 61 % og 62 %) og bistand i forbindelse med fundraising (50 %). Alle SMV'er ville få mere ud af tilskud og subsidieret offentlig finansiering end af finansielle instrumenter.

3.6.

Immaterielle aktiver, såsom image eller langsigtede relationer med kunder, der bidrager til at imødekomme konstant skiftende og stigende behov og imødegå den skærpede konkurrence på grund af bæredygtighed, får også stadig større betydning for SMV'er. Digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd, i og med at digitalisering hjælper virksomhederne med at optimere anvendelsen af ressourcer og reducere indvirkningen på miljøet. Digitaliseringens negative følger for klimaet og miljøet bør dog også håndteres, hovedsagelig på et bredere systemplan.

3.7.

Mange SMV'er oplever usikkerhed og manglende viden om og indsigt i de specifikke klima- og miljøpolitikker, herunder kravene i tilknytning til alle de nye finansielle værktøjer. Den grønne pagt og Fit for 55-pakken kan bl.a. påvirke SMV'erne i form af direkte krav eller indirekte gennem øgede ressourceomkostninger, samtidig med at forbedret effektivitet inden for energi- og materialeanvendelse og logistik kan medføre omkostningsbesparelser, og mere bæredygtige produkter kan skabe fordele på markederne alt afhængigt af kundernes forventninger. Stigningen i både den indenlandske og den globale efterspørgsel efter miljø- og klimateknologier og -løsninger skaber en mulighed for virksomheder, der tilbyder løsninger til andre virksomheder eller den offentlige sektor. Der er også en klar tendens til stigende forventninger om bæredygtighed fra investorers og finansfolks side.

3.8.

Hertil kommer, at en SMV's forudsætninger for at håndtere den digitale og grønne omstilling påvirkes af:

SMV'ens størrelse, der indvirker på udbuddet og tilgængeligheden af ressourcer. Mens mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder ligner hinanden med hensyn til andelen af den merværdi, de skaber, er der stor forskel på antallet af virksomheder i hver af disse kategorier (henholdsvis 93,3 %, 5,7 % og 0,9 % i 2020). Overvægten af mikrovirksomheder, der har færrest ressourcer, understreger udfordringernes art og omfang

forskelle i markedspositioner og de sektorer, de driver forretning i — f.eks. er virksomheder, der udvikler og leverer teknologier og løsninger til digitalisering og grøn omstilling, i en anden position end dem, der anvender disse løsninger

virksomhedens alder og vækstintensitet. Der er større sandsynlighed for, at nystartede virksomheder og vækstvirksomheder anvender avancerede digitale teknologier end andre SMV'er

det overordnede erhvervsklima, der skal være attraktivt og støtte iværksætteri, innovation, investering og handel

forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til digital omstilling, der hovedsagelig vedrører digital infrastruktur og digitale færdigheder, mens forskelle med hensyn til grøn omstilling f.eks. skyldes økonomiens naturressourceintensitet og forskellige traditioner og kulturer inden for miljøforvaltning

forskellige lokaliteter, idet rammevilkårene for SMV'er er forskellige i henholdsvis byer og landdistrikter.

3.9.

Eftersom de selvstændige erhvervsdrivende i EU bliver ældre, bør Kommissionen fremme og lette virksomhedsoverdragelser, da de gavner hele økonomien ved at sikre beskæftigelse og virksomheder og hjælper SMV'er med at opfylde fremtidige behov, da de kan betyde bedre beredskab og færdigheder med henblik på digitalisering, grøn omstilling og virksomhedsfornyelse. Gennem en vellykket virksomhedsoverdragelse kan forretningsmodellen moderniseres og omlægges, så den bliver digital og bæredygtig, mens fejlslagne eller ikkerealiserede virksomhedsoverdragelser i sidste ende medfører tab af arbejdspladser og manglende økonomisk vækst. Fremme af mangfoldighed inden for iværksætteri, f.eks. inddragelse af kvinder og tredjelandsstatsborgere, kan skabe merværdi og fremskynde væksten i flere strategiske industrier og erhvervssektorer. Socialøkonomiske modeller såsom medarbejderejede kooperativer spiller også en rolle.

4.   Hovedprincipperne bag en vellykket SMV-strategi 2.0

4.1.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af SMV-strategien og tilpasse den til SMV'ernes forskellige betingelser, kapaciteter og behov i overensstemmelse med nedenstående principper.

4.2.

Enhver foranstaltning til fremme af genopretning og modstandsdygtighed på EU-plan og nationalt plan bør styrke en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling. Selv om offentlige investeringer og finansiering indtager en væsentlig rolle, må dette ikke tilsløre vigtigheden af private investeringer og behovet for et gunstigt erhvervsklima, navnlig i tider hvor processer, der udsættes for mange forstyrrende elementer, også skal håndteres hensigtsmæssigt. Overordnet set bør EU's politiske foranstaltninger føre til en bæredygtig økonomi efter pandemien, der er baseret på innovation, færdigheder og konkurrence snarere end på statsstøtte og protektionisme.

4.3.

Da virksomhederne udfylder en vital økonomisk og samfundsmæssig rolle ved at skabe arbejdspladser og forbedre den generelle velfærd, skal støtteforanstaltninger, der sætter dem i stand til at trives, stå i centrum for EU's politikker. Denne opfordring er også begrundet i, at virksomhederne er centrale aktører i realiseringen af både den dobbelte omstilling og målsætningen om en konkurrencedygtig, digital, klimaneutral og cirkulær økonomi. Markedsmekanismerne styrer i stigende grad denne udvikling med støtte fra en ansvarlig social dialog.

4.4.

I betragtning af at SMV'erne tegner sig for 53 % af den merværdi og 65 % af den beskæftigelse, der skabes af alle virksomheder i EU (i 2020), er deres afgørende rolle i EU's økonomi og dens vellykkede genopretning ubestridelig. Der bør især lægges vægt på mikroSMV'ers særlige behov (93 % af alle SMV'er) og på at styrke deres rolle som den vigtigste drivkraft for den sociale økonomi. Da SMV'er og store virksomheder på mange måder er indbyrdes forbundne, er en mere effektiv integration i de relevante økosystemer og værdikæder gensidigt fordelagtig.

4.5.

Eftersom SMV'er udviser store forskelle med hensyn til evnen til genopretning, digitalisering og grøn omstilling, findes der ingen universalløsning. Støtteforanstaltningerne bør tage hensyn til, at SMV'ers samlede kapacitet afhænger af karakteren og omfanget af samt årsagen til virksomhedens tab under pandemien (ofte sektorspecifik), virksomhedens position på markederne, i værdikæderne og virksomhedsøkosystemerne, virksomhedens rolle og placering i den digitale og grønne omstilling, virksomhedens finansielle, fysiske og menneskelige ressourcer og de erhvervsmæssige rammevilkår i den pågældende medlemsstat.

4.6.

Da korttidsvirkningerne af pandemien endnu ikke er overvundet, er det fortsat vigtigt at hjælpe sunde virksomheder med at overvinde den nuværende situation. Samtidig er det nødvendigt omgående at forbedre de rammevilkår, der skal muliggøre og støtte den langsigtede digitale og grønne omstilling. SMV'erne bør derfor stå i centrum for både kortsigtet og mellemlang- til langsigtet EU-finansiering og andre politiske foranstaltninger.

4.7.

Covid-19-krisen har understreget behovet for at støtte virksomheder og iværksættere, der er i alvorlige finansielle vanskeligheder, for dermed at undgå unødvendige konkurser og redde arbejdspladser. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at fjerne hindringer for, at iværksættere får en ny chance og kan genstarte og for hurtigt og korrekt at gennemføre rekonstruktions- og insolvensdirektivet (9), som tilskynder medlemsstaterne til at indføre systemer for tidlig varsling, der giver mulighed for rettidig hjælp til iværksættere i nød.

5.   Etablering af rammevilkårene for et sundt erhvervsklima

5.1.

SMV-strategien er tæt knyttet til industristrategien, og de skal udvikles og gennemføres parallelt med henblik på at skabe gunstige betingelser for at drive forretning, herunder et velfungerende indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital, data og mennesker, en gnidningsløs dobbelt omstilling og åben strategisk autonomi for EU i centrale industrisektorer og relaterede SMV-værdikæder. Det er nødvendigt, at SMV'erne inddrages tæt i forberedelsen af omstillingsvejene for de industrielle økosystemer.

5.2.

Medlemsstaterne kan bidrage til at fremskynde SMV'ernes udvikling ved at give dem bedre muligheder for at byde på og vinde offentlige kontrakter, både på EU-plan og nationalt plan, og ved generelt at fremskynde de offentlige investeringer, således at de involverede virksomheders omsætning øges hurtigere. Reglerne i direktivet om forsinkede betalinger for så vidt angår betalinger fra offentlige myndigheder til virksomheder skal håndhæves strengere, og der skal overvejes nye foranstaltninger, som også tager sigte på at fremskynde transaktioner mellem private virksomheder. Hvis betalingstempoet øges, kan SMV'ernes likviditet forbedres yderligere.

5.3.

Gensidig anerkendelse af varer kan sikre varernes frie bevægelighed i EU, men mange SMV'er har stadig vanskeligt ved at komme ind på markedet i andre medlemsstater på grund af omstændelige nationale administrative procedurer. EØSU fremhæver betydningen af standardisering, når det handler om at fjerne markedshindringer og lette grænseoverskridende aktiviteter. Den effektive inddragelse af interessenter såsom SMV'er bør styrkes yderligere i standardiseringsprocesserne, både på EU-plan og internationalt plan. Standarder bør udarbejdes på en SMV-venlig måde, og der bør ydes støtte og vejledning til anvendelsen af standarder i SMV'er.

5.4.

International handel spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at fremme virksomheders vækst og udvikling og EU's økonomi. Ud over at håndtere pandemirelaterede hindringer er det også nødvendigt at videreføre de langsigtede bilaterale og multilaterale forhandlinger om åben og regelbaseret handel for at forbedre SMV'ernes markedsadgang, internationalisering og vækst.

5.5.

For at kunne nå sine mål, samtidig med at den tackler en lang række udfordringer med hensyn til omkostninger og gennemsigtighed, skal SMV-strategien 2.0 ledsages af en befordrende og gunstig lovgivningsmæssig ramme, der fremmer en effektiv og hurtig genopretning af SMV'er og deres udvikling og evne til at ansætte nye medarbejdere. EØSU understreger, at de politiske og lovgivningsmæssige rammer skal give SMV'erne sikkerhed, sammenhæng og klarhed, så de kan overholde dagsordenen for bedre regulering (10), hvilket omfatter kontrol af konkurrenceevnen og en vurdering af de kumulative virkninger af de forskellige initiativer. »Small Business Act« og engangsprincippet skal gennemføres fuldt ud, samtidig med at der opretholdes høje standarder for miljøbeskyttelse og social beskyttelse og sikres lige konkurrencevilkår. Reguleringen skal tage højde for konkurrencevilkårene ved at vurdere, om visse specifikke regler bør være de samme for alle virksomheder eller afpasses efter virksomhedernes størrelse. EØSU efterlyser også strømlinede administrative procedurer, så det undgås, at ressourcerne koncentreres om aktiviteter, der ikke øger, men i stedet hindrer bestræbelserne på at udvikle virksomhederne.

5.6.

Der er behov for bedre koordinering af foranstaltninger mellem medlemsstaterne på det indre marked under uforudsete omstændigheder såsom pandemien for at sikre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og arbejdstagere samt forretningskontinuitet for SMV'er. Det kommende initiativ vedrørende nødinstrumentet for det indre marked udgør et vigtigt grundlag for dette arbejde.

5.7.

EØSU mener, at erhvervsregulering, når der er tale om SMV'er med en høj grad af informationsasymmetri mellem tjenesteudbyder og kunde og tjenester, hvor tjenesteudbyderen optræder som kundens betroede forvalter (f.eks. inden for de liberale erhverv), kan beskytte sikkerheden, uafhængigheden og kvaliteten af tjenesterne. Samtidig skal markedsforvridninger, herunder eventuelle grænseoverskridende barrierer, imødegås.

5.8.

For at sikre udbredelsen af digitale og grønne løsninger er der behov for ordentlige fysiske infrastrukturer til en overkommelig pris på alle forretningssteder, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder. Investeringer i effektive digitale forbindelser og i bæredygtige transport- og energisystemer er under alle omstændigheder nyttige, men er også med til at fremme genopretningen.

6.   Finansiel og anden støtte

6.1.

SMV'ernes ekstra behov for finansiel og anden støtte skyldes hovedsagelig deres begrænsede evne til at gennemføre genopretning, digitalisering og grøn omstilling som følge af deres knappe ressourcer. Covid-19-krisen forværres nu af stigende inflation, som også skyldes stigende energipriser. EØSU understreger derfor betydningen af at yde relevant finansiel og ikkefinansiel støtte og håber, at medlemsstaterne, samtidig med at de tager hensyn til deres forskellige ressourcer og kapacitet til at støtte virksomhederne, hurtigt godkender forslaget om at forlænge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte (11), idet de fungerer som en bro til markedsbaserede forhold efter covid-19.

6.2.

Ved tildelingen af finansiel støtte fra det offentlige skal man sørge for at undgå at udpege vindere eller at støtte ikkelevedygtige virksomheder, da konkurrence og markeder bør være afgørende for, hvilke virksomheder der trives. I stedet bør der ved tildelingen af midlerne tages højde for de forskellige rammevilkår og typer af SMV'er, hvorved støtten gøres mere effektiv og målrettet til opfyldelse af de pågældende behov.

6.3.

EØSU gentager sit forslag om, at der bør oprettes og udvikles et netværk af »finansombudsmænd« i medlemsstaterne, som koordineres af EU, og foreslår, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte alle finansieringskilder. EØSU har også foreslået, at der oprettes en SMV-likviditetstaskforce, der skal arbejde tæt sammen med ombudsmændene om at overvåge gennemførelsen af Kommissionens nye foranstaltninger rettet mod mikro-SMV'ers kortfristede likviditet, som der er stillet forslag om på EU- og medlemsstatsplan. Netværket vil hjælpe SMV'er med at få adgang til finansiering, men kan også bistå Kommissionen med at indsamle og analysere kvalitative data for at få klarhed over, hvordan de formidlende banker bruger finansinstrumenter til at nå ud til de SMV'er, der har mest behov for finansielle ressourcer, og hvorfor de ikke får kredit, i overensstemmelse med principperne for tilbagemeldinger fra banker. Netværket bør også afgøre mere generelle tvister mellem SMV'er, banker, andre udbydere af finansielle tjenester og likviditet samt finansieringsorganer.

6.4.

Investeringer i innovation er bestemt gavnlige, da de både bidrager til udvikling af eksisterende virksomheder og til oprettelsen af nye samt til at skabe bedre resultater på lang sigt. Ud over at fokusere på visse innovationsøkosystemer bør finansieringen styrke udviklingen af teknologier og løsninger, der kan opskaleres og anvendes af en bred vifte af SMV'er. At omsætte risikobetonede og dog innovative idéer til handling kræver medvirken af en række aktører, herunder forskere, iværksættere og slutbrugere eller kunder. EU-støtteordninger, der finansieres af Horisont Europa og InvestEU, er imidlertid alt for komplekse til, at visse SMV'er kan ansøge, selv om de ville blive betragtet som støtteberettigede. EU kan løse denne udfordring ved at reducere byrder og hindringer, når det gælder SMV'ernes præsentation af idéer, og ved at tilbyde de ansøgere, der har fået tildelt støtte, vejledning og støtte under hele processen. EØSU foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt udarbejder og gennemfører en enkel ansøgningsprocedure for SMV'er for at lette og fremskynde deres adgang til EU-midler.

6.5.

Mange programmer under samhørighedspolitikken gør brug af de nyligt indførte regler og den øgede fleksibilitet til at omlægge deres tildelinger til de sektorer og regioner, der er hårdest ramt af pandemien. Kommissionen bør sikre, at tildelinger i tilknytning til innovation og den dobbelte omstilling ikke reduceres, da det vil påvirke SMV'ernes investeringer i infrastruktur, digital kapacitet og miljømæssig modstandsdygtighed.

6.6.

Styrkelsen af kompetencer og færdigheder er et andet område for fremtidsorienterede investeringer, der bør prioriteres. Behovet for udvikling af færdigheder gælder både iværksættere, virksomhedsledere og arbejdstagere. Der skal sikres ordentlige erhvervskompetencer for at imødekomme såvel nuværende som fremtidige behov hos SMV'erne. For at kunne opfylde behovene i forbindelse med den dobbelte omstilling bør digitale og grønne færdigheder betragtes som grundlæggende færdigheder for alle. Opfyldelsen af behovet for nye færdigheder kræver både justering af erhvervsuddannelserne og en ny tilrettelæggelse af opkvalificering og omskoling. Den sociale dialog spiller en vigtig rolle for udviklingen af færdigheder på arbejdspladsen, og god praksis inden for erhvervsuddannelse bør fremmes og udveksles gennem relevante EU-initiativer i samarbejde med SMV-organisationer, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne.

6.7.

Især mikrovirksomheder og små virksomheder har behov for praktisk støtte og rådgivning på græsrodsniveau, som er uløseligt knyttet til deres ressourcerelaterede kapacitet. Der bør gøres langt mere for at sikre udbuddet og tilgængeligheden af tilstrækkelige og relevante rådgivningstjenester til opfyldelse af både langsigtede og daglige behov. Dette omfatter indførelse af moderne teknologier, udvikling af færdigheder og forbedrede virksomhedsresultater. EØSU opfordrer også til, at der udvikles særlige kampagner og værktøjer for mikrovirksomheder, der udgør den største og mest sårbare kategori af SMV'er.

6.8.

For at få indsigt i SMV'ernes praktiske behov og målrette foranstaltningerne på hensigtsmæssig vis er der behov for en solid database over forholdene på græsrodsniveau. Det er også vigtigt, at de politiske beslutningstagere på alle niveauer bevarer indsigten i SMV'ernes praktiske liv og forhold. EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke netværket af SMV-repræsentanter i retning af en mere interaktiv model, hvor der er en konstant, direkte og så tæt og omfattende forbindelse som muligt til SMV'er og SMV'ernes repræsentative organisationer og støttenetværk såsom arbejdsmarkedets parter og relevante interessentorganisationer. EØSU opfordrer også Kommissionen til hurtigt at udpege en SMV-repræsentant i EU, der straks bør påbegynde sit arbejde, og som bør have en operationel og ikke blot en figurativ status i institutionerne. EØSU understreger den nøglerolle, som netværket af SMV-repræsentanter, Enterprise Europe-netværket og SMV-organisationerne spiller i indsatsen for at offentliggøre alle støtteforanstaltninger så bredt som muligt og dermed formidle oplysninger til det bredest mulige publikum af SMV'er.

6.9.

Et styrket netværkssamarbejde, samarbejde og partnerskaber med andre virksomheder og interessenter vil også bidrage til at fremskynde SMV'ernes genopretning, digitalisering og kapacitet til grøn omstilling. Dette bør være et af hovedformålene med at fremme innovation og forretningsøkosystemer, og EØSU understreger behovet for at styrke de digitale innovationsknudepunkters og onlineplatformes rolle og netværk, så de bliver let tilgængelige for og kan yde støtte til SMV'er. Digitalisering er også afgørende i dagligdagen, idet den letter netværkssamarbejde og gør det muligt for SMV'er at interagere mere bredt og tættere med kunder, investorer, forretningspartnere, arbejdsmarkedets parter, forskere, undervisere og offentlige myndigheder.

6.10.

EØSU har kortlagt følgende principper, der bør tages hensyn til ved udviklingen af alle nye SMV-digitaliseringsprogrammer. Disse principper kan anvendes på alle SMV-støtteforanstaltninger:

sikre, at programmet er målrettet, opfylder behovene og let for modtagerne at forstå, ansøge om og gennemføre — ved på forhånd at rådføre sig med vigtige interessenter og eksperter

arrangere et centralt kontaktpunkt for programmet med henblik på information og ressourcer, hvor SMV'erne kan få støtte til deres digitaliseringsaktiviteter, og som kan hjælpe dem med at udvikle ekspertise i anskaffelsen og anvendelsen af disse teknologier

udvikle iværksætteres egne digitale færdigheder, da dette har en direkte indflydelse på virksomhedens digitaliseringsniveau, samt højne det generelle niveau for digitale færdigheder i virksomheden

lette adgangen til ekstern finansiering og sikre hurtig udbetaling

fremme samarbejdet med andre partnere og interessenter

udforme digitaliseringsprogrammerne, så der indsamles data og feedback fra SMV'erne — hvilket også tjener til at forbedre aktuelle og fremtidige tjenester og programmer.

Bruxelles, den 19. januar 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EUT C 517 af 22.12.2021, s. 45, punkt 3.6.3.

(2)  EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.

(3)  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89&furtherNews=yes&newsId=10117&langId=da

(4)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 210.

(5)  COM(2020) 103 final.

(6)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 210.

(7)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 1.

(8)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 210 og tidligere udtalelser.

(9)  EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18.

(10)  EUT C 517 af 22.12.2021, s. 45, punkt 3.6.3.

(11)  Vedtaget den 30.9.2021 — om at forlænge disse med yderligere seks måneder.


Top
OSZAR »