ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2011.306.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306 |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
54. årgang |
Indhold |
|
I Lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
|
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
|
|
|
DIREKTIVER |
|
|
* |
Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1173/2011
af 16. november 2011
om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De medlemsstater, der har euroen som valuta, har en særlig interesse i og et ansvar for at føre økonomiske politikker, som bidrager til, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt, og at undgå politikker, som bringer dens funktion i fare. |
(2) |
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillader, at der vedtages specifikke foranstaltninger i euroområdet, som går ud over de bestemmelser, der gælder for alle medlemsstater, med henblik på at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt. |
(3) |
Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de i fællesskab vedtagne regler og politikker til deres egne, og ved hjælp af nogle mere solide rammer på EU-plan for overvågningen af de nationale økonomiske politikker. |
(4) |
De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. |
(5) |
Stabilitets- og vækstpagten og den samlede ramme for den økonomiske styring bør supplere og være forenelige med EU-strategien for vækst og beskæftigelse. De indbyrdes forbindelser mellem de forskellige elementer bør ikke resultere i undtagelser fra stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. |
(6) |
Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion. |
(7) |
Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den styrkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og varslinger. Ved afgørelser om sanktioner bør Rådets rolle begrænses, og ved afstemninger bør reglen om omvendt kvalificeret flertal finde anvendelse. |
(8) |
For at sikre en permanent dialog med medlemsstaterne med henblik på at nå målene med denne forordning, bør Kommissionen aflægge overvågningsbesøg. |
(9) |
Kommissionen bør regelmæssigt foretage en bred evaluering af det økonomiske styringssystem, især af effektiviteten og tilstrækkeligheden af dets sanktioner. Sådanne evalueringer bør om nødvendigt suppleres med relevante forslag. |
(10) |
Ved gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tage hensyn til den aktuelle økonomiske situation i de berørte medlemsstater. |
(11) |
Styrkelsen af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. |
(12) |
Der kan etableres en økonomisk dialog med Europa-Parlamentet, som vil gøre det muligt for Kommissionen at gøre sine analyser offentligt kendte og for Rådets formand, Kommissionen og, i givet fald, formanden for Det Europæiske Råd eller formanden for Eurogruppen at føre drøftelser. En sådan offentlig debat kunne gøre det muligt at drøfte følgevirkningerne af nationale afgørelser og at udøve indbyrdes pres (peer pressure) over for de relevante aktører i fuld offentlighed. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i denne dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en afgørelse truffet af Rådet i henhold til artikel 4, 5 og 6 i denne forordning, at deltage i en udveksling af synspunkter. Medlemsstaternes deltagelse i en sådan udveksling af synspunkter er frivillig. |
(13) |
Det er nødvendigt, at der indføres yderligere sanktioner for at gøre håndhævelsen af budgetovervågningen i euroområdet mere effektiv. Disse sanktioner bør styrke den finanspolitiske overvågnings troværdighed inden for Unionens rammer. |
(14) |
Reglerne i denne forordning bør sikre rimelige, rettidige, graduerede og effektive mekanismer for overholdelse af den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (4) og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (5), idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld. |
(15) |
Sanktionerne i henhold til denne forordning, der er baseret på den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, og som er rettet mod medlemsstater, der har euroen som valuta, bør virke som incitamenter til tilpasning til og fastholdelse af det mellemfristede budgetmål. |
(16) |
For at forhindre en forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed misvisende fremstilling af data vedrørende offentligt underskud og offentlig gæld, som er særdeles vigtige input for koordineringen af den økonomiske politik i Unionen, bør de ansvarlige medlemsstater pålægges en bod. |
(17) |
For at supplere reglerne for beregning af boden for manipulation af statistikker samt reglerne for den procedure, Kommissionen skal følge ved undersøgelsen af sådanne handlinger, bør beføjelse til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår detaljerede kriterier for fastsættelsen af bodens størrelse og for de undersøgelser, der skal foretages af Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(18) |
For så vidt angår den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør tilpasning til og efterlevelse af det mellemfristede budgetmål sikres ved hjælp af en forpligtelse, der pålægges en medlemsstat, der har euroen som valuta, og som gør utilstrækkelige fremskridt med sin budgetmæssige konsolidering, til midlertidigt at deponere et rentebærende beløb. Det bør være tilfældet, når en medlemsstat, herunder en medlemsstat med et underskud, der ligger under referenceværdien på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), afviger væsentligt fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasningssti i retning af dette mål og undlader at korrigere afvigelsen. |
(19) |
Den rentebærende deponering, der pålægges, bør frigives til den pågældende medlemsstat sammen med de påløbne renter, når Rådet har konstateret, at den situation, der gav anledning til forpligtelsen til at deponere beløbet, er bragt til ophør. |
(20) |
For så vidt angår den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør sanktionerne over for de medlemsstater, der har euroen som valuta, antage form af en forpligtelse til at deponere et ikke-rentebærende beløb i tilknytning til en rådsafgørelse, som fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, i tilfælde hvor den pågældende medlemsstat allerede er blevet pålagt at deponere et rentebærende beløb i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, eller i særligt alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af de budgetpolitiske forpligtelser i stabilitets- og vækstpagten, samt af en forpligtelse til at betale en bod, i tilfælde af manglende efterlevelse af en henstilling fra Rådet om at korrigere et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. |
(21) |
Med henblik på at undgå, at de i denne forordning fastlagte sanktioner i henhold til den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten anvendes med tilbagevirkende kraft, bør de kun anvendes i forbindelse med de relevante afgørelser, som Rådet vedtager i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 efter nærværende forordnings ikrafttræden. Med henblik på at undgå, at de i nærværende forordning fastlagte sanktioner i henhold til den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten anvendes med tilbagevirkende kraft, bør de kun anvendes i forbindelse med de relevante henstillinger og afgørelser om at korrigere et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud, som Rådet vedtager efter nærværende forordnings ikrafttræden. |
(22) |
Størrelsen af den rentebærende deponering, den ikke-rentebærende deponering og den bod, der fastlægges i denne forordning, bør fastsættes således, at der sikres en retfærdig graduering af sanktioner i den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, og der tilvejebringes tilstrækkelige incitamenter til, at de medlemsstater, der har euroen som valuta, overholder Unionens finanspolitiske rammer. Boden i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF, der er nærmere fastlagt i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1467/97, består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Der sikres således graduering og ligebehandling mellem medlemsstaterne, hvis den rentebærende deponering, den ikke-rentebærende deponering og den bod, der fastlægges i denne forordning, svarer til 0,2 % af BNP, som er størrelsen af den faste komponent i den boden i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF. |
(23) |
Rådet bør have mulighed for at mindske eller ophæve de sanktioner, der er pålagt en medlemsstat, som har euroen som valuta, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning derom. I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør Kommissionen også kunne henstille at mindske størrelsen af en sanktion eller ophæve den på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder. |
(24) |
Den ikke-rentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, bør afsættes til stabilitetsmekanismer for at yde finansiel bistand, der er oprettet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at sikre stabiliteten i hele euroområdet. |
(25) |
Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om anvendelse af de sanktioner, der er fastlagt i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der foretages i Rådet, jf. artikel 121, stk. 1, i TEUF, udgør disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning af de foranstaltninger, Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 121 og 126 i TEUF og forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97. |
(26) |
Eftersom denne forordning indeholder generelle regler for en effektiv håndhævelse af forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97, bør den vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 121, stk. 6, i TEUF. |
(27) |
Målet for denne forordning, nemlig at skabe et system med sanktioner, der skal styrke håndhævelsen af den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten i euroområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastlægges et system med sanktioner, der skal styrke håndhævelsen af den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten i euroområdet.
2. Denne forordning gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten«: det multilaterale overvågningssystem, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1466/97
2) »korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten«: den procedure med henblik på at undgå medlemsstaternes uforholdsmæssigt store underskud, der er fastlagt i artikel 126 i TEUF og forordning (EF) nr. 1467/97
3) »exceptionelle økonomiske omstændigheder«: omstændigheder, hvor et offentligt underskud, der overskrider referenceværdien, anses for at være exceptionelt i henhold til artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i TEUF og som nærmere fastlagt i forordning (EF) nr. 1467/97.
KAPITEL II
ØKONOMISK DIALOG
Artikel 3
Økonomisk dialog
For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og i relevant omfang Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde for udvalget for at drøfte afgørelser truffet i medfør af artikel 4, 5, og 6 i denne forordning.
Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan tilbyde den medlemsstat, der er berørt af sådanne afgørelser, at deltage i en udveksling af synspunkter.
KAPITEL III
SANKTIONER I DEN FOREBYGGENDE DEL AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
Artikel 4
Rentebærende deponeringer
1. Hvis Rådet vedtager en afgørelse, hvorved det fastslås, at en medlemsstat har undladt at træffe foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling, jf. artikel 6, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1466/97, henstiller Kommissionen inden for en frist på 20 dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse, til Rådet, at det ved en yderligere afgørelse pålægger den pågældende medlemsstat hos Kommissionen at deponere et rentebærende beløb svarende til 0,2 % af medlemsstatens bruttonationalprodukt (BNP) i det foregående år.
2. Afgørelsen om deponering anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste Kommissionens henstilling inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den.
3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan ændre Kommissionens henstilling og vedtage den således ændrede tekst ved en rådsafgørelse.
4. Kommissionen kan, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget den i stk. 1 omhandlede afgørelse, hvorved det fastslås, at en medlemsstat har undladt at træffe foranstaltninger, henstille, at Rådet beslutter, at der skal ske deponering af et lavere rentebærende beløb eller slet ingen deponering.
5. Det rentebærende beløb skal forrentes til en sats, som afspejler Kommissionens kreditrisiko og den relevante investeringsperiode.
6. Hvis den situation, der har givet anledning til den henstilling fra Rådet, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1466/97, hvorved det fastslås at en medlemsstat har undladt at træffe foranstaltninger, ikke længere består, træffer Rådet på grundlag af en yderligere henstilling fra Kommissionen afgørelse om, at det deponerede beløb og de påløbne renter tilbagebetales til den pågældende medlemsstat. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan ændre Kommissionens yderligere henstilling.
KAPITEL IV
SANKTIONER I DEN KORRIGERENDE DEL AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
Artikel 5
Ikke-rentebærende deponering
1. Hvis Rådet i henhold til artikel 126, stk. 6, i TEUF fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, der har deponeret et rentebærende beløb hos Kommissionen i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 1, eller hvor Kommissionen har konstateret særligt alvorlige overtrædelser af de budgetpolitiske forpligtelser i stabilitets- og vækstpagten, henstiller Kommissionen inden for en frist på 20 dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse, til Rådet, at det ved en yderligere afgørelse pålægger den pågældende medlemsstat hos Kommissionen at deponere et ikke-rentebærende beløb svarende til 0,2 % af medlemsstatens BNP i det foregående år.
2. Afgørelsen om deponering anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste Kommissionens henstilling inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den.
3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan ændre Kommissionens henstilling og vedtage den således ændrede tekst ved en rådsafgørelse.
4. Kommissionen kan, hvis der foreligger exceptionelle økonomiske omstændigheder, eller hvis den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin i stk. 1 omhandlede afgørelse i henhold til stk. 126, stk. 6, i TEUF, henstille, at Rådet beslutter, at der skal ske deponering af et lavere ikke-rentebærende beløb eller slet ingen deponering.
5. Deponeringen foretages hos Kommissionen. Har medlemsstaten deponeret et rentebærende beløb hos Kommissionen i henhold til artikel 4, konverteres det pågældende rentebærende beløb til et ikke-rentebærende beløb.
Overstiger størrelsen af et rentebærende beløb, der er deponeret i henhold til artikel 4, og af de renter, der er påløbet, størrelsen af det ikke-rentebærende beløb, der skal deponeres i henhold til nærværende artikels stk. 1, tilbagebetales differencen til medlemsstaten.
Overstiger størrelsen af det ikke-rentebærende beløb størrelsen af et rentebærende beløb, der er deponeret i henhold til artikel 4, og af de renter, der er påløbet, betaler medlemsstaten differencen, når den deponerer det ikke-rentebærende beløb.
Artikel 6
Bod
1. Hvis Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, træffer afgørelse om, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, henstiller Kommissionen, inden for en frist på 20 dage efter den nævnte afgørelse, til Rådet, at det ved en yderligere afgørelse pålægger en bod svarende til 0,2 % af medlemsstatens BNP i det foregående år.
2. Afgørelsen om pålæggelse af en bod anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste Kommissionens henstilling inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den.
3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan ændre Kommissionens henstilling og vedtage den således ændrede tekst ved en rådsafgørelse.
4. Kommissionen kan, hvis der foreligger exceptionelle økonomiske omstændigheder, eller hvis den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin i stk. 1 omhandlede afgørelse i henhold til stk. 126, stk. 8, i TEUF, henstille, at Rådet nedsætter bodens størrelse eller ophæver den.
5. Har medlemsstaten deponeret et ikke-rentebærende beløb hos Kommissionen i henhold til artikel 5, konverteres det ikke-rentebærende beløb til boden.
Overstiger størrelsen af et ikke-rentebærende beløb, der er deponeret i henhold til artikel 5, størrelsen af boden, tilbagebetales differencen til medlemsstaten.
Overstiger størrelsen af boden størrelsen af et ikke-rentebærende beløb, der er deponeret i henhold til artikel 5, betaler medlemsstaten differencen, når den betaler boden.
Artikel 7
Tilbagebetaling af ikke-rentebærende beløb
Hvis Rådet i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF beslutter at ophæve nogle af eller alle sine afgørelser, tilbagebetales eventuelle ikke-rentebærende beløb deponeret hos Kommissionen til den pågældende medlemsstat.
KAPITEL V
SANKTIONER FOR MANIPULATION AF STATISTIKKER
Artikel 8
Sanktioner for manipulation af statistikker
1. Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen vedtage at pålægge en medlemsstat en bod, hvis medlemsstaten forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed giver en misvisende fremstilling af data vedrørende underskud og gæld, som er relevante for anvendelsen af artikel 121 eller 126 i TEUF, eller for anvendelsen af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF.
2. Den i stk. 1 omhandlede bod skal være effektiv, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til den misvisende fremstillings art, alvor og varighed. Boden må ikke overstige et beløb svarende til 0,2 % af den pågældende medlemsstats BNP.
3. Kommissionen kan foretage alle fornødne undersøgelser med henblik på at fastslå, hvorvidt der foreligger misvisende fremstillinger som omhandlet i stk. 1. Den kan beslutte at iværksætte en undersøgelse, hvis den finder, at der foreligger alvorlige indikationer på, at der er tale om forhold, der kan udgøre en sådan misvisende fremstilling. Kommissionen undersøger de formodede misvisende fremstillinger under hensyntagen til eventuelle kommentarer forelagt af den berørte medlemsstat. Med henblik på udførelsen af sine opgaver kan Kommissionen anmode medlemsstaten om at forelægge oplysninger, og kan foretage inspektioner på stedet og konsultere regnskaberne for alle statslige instanser på centralt, delstatsligt, lokalt og socialsikkerhedsmæssigt niveau. Såfremt det ved inspektioner på stedet er et krav i lovgivningen i den berørte medlemsstat, at der skal indhentes en forudgående tilladelse fra en retlig myndighed, anmoder Kommissionen om de nødvendige tilladelser.
Efter at have afsluttet sin undersøgelse, og inden den forlægger Rådet noget forslag, giver Kommissionen den berørte medlemsstat mulighed for at blive hørt om de undersøgte forhold. Kommissionen baserer udelukkende sit forslag til Rådet på faktuelle forhold, som den berørte medlemsstat har haft lejlighed til at udtale sig om.
Kommissionen respekterer fuldt ud den berørte medlemsstats ret til forsvar i forbindelse med undersøgelserne.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 vedrørende
a) |
detaljerede kriterier for fastsættelse af størrelsen af den i stk. 1 omhandlede bod |
b) |
detaljerede regler vedrørende procedurerne for de i stk. 3 omhandlede undersøgelser, hermed forbundne foranstaltninger og rapportering om undersøgelserne |
c) |
detaljerede procedureregler med henblik på at sikre retten til forsvar, aktindsigt, juridisk repræsentation, fortrolighed, og bestemmelser om fastsættelse af frister og opkrævning af boder, jf. stk. 1. |
5. Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved Rådet har pålagt en bod i henhold til stk. 1. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bod.
KAPITEL VI
SANKTIONERNES ADMINISTRATIVE ART OG FORDELING AF RENTER OG BOD
Artikel 9
Sanktionernes administrative art
Sanktioner pålagt medlemsstaterne i medfør af artikel 4-8 er af administrativ art.
Artikel 10
Fordeling af renter og bod
De renter, som Kommissionen har tjent på de beløb, der er deponeret i henhold til artikel 5, og den bod, der er opkrævet i henhold til artikel 6 og 8, udgør andre indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og afsættes til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Når de medlemsstater, der har euroen som valuta, opretter en anden stabilitetsmekanisme med henblik på at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet, afsættes renter og bod til nævnte mekanisme.
KAPITEL VII
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 11
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på tre år fra 13. december 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af treårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 8, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 12
Afstemning i Rådet
1. Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, 5, 6 og 8, stemmer kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og Rådet træffer afgørelse uden at tage hensyn til stemmen fra det medlem af Rådet, som repræsenterer den berørte medlemsstat.
2. Det i stk. 1 omhandlede kvalificerede flertal af Rådets medlemmer defineres i overensstemmelse med artikel 238, stk. 3, litra b), i TEUF.
Artikel 13
Evaluering
1. Kommissionen offentliggør senest den 14. december 2014. og derefter hvert femte år en rapport om anvendelsen af denne forordning.
I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
a) |
hvor effektiv denne forordning er, herunder af, hvorvidt den har gjort det muligt for Rådet og Kommissionen at gribe ind for at imødegå situationer, der risikerer at bringe Den Monetære Unions rette funktion i fare |
b) |
fremskridtene med at sikre øget samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF. |
2. Hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af forslag om ændring af denne forordning.
3. Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og til Rådet.
4. Kommissionen forelægger inden udgangen af 2011 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at indføre euro-værdipapirer.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1.
(2) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 46.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.
(4) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(5) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/8 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1174/2011
af 16. november 2011
om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. |
(2) |
Pålidelige statistiske data er grundlaget for overvågningen af makroøkonomiske ubalancer. For at kunne garantere solide og uafhængige statistikker bør medlemsstaterne sikre de nationale statistiske myndigheders professionelle uafhængighed, i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (4). Endvidere er tilgængeligheden af pålidelige finanspolitiske data også relevante for overvågningen af makroøkonomiske ubalancer. Dette krav bør garanteres af reglerne på dette område i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (5), særlig artikel 8. |
(3) |
Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udvikles inden for rammerne af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde og holdbare offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes. |
(4) |
Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og ved hjælp af nogle mere solide rammer på EU-plan for overvågningen af de nationale økonomiske politikker. |
(5) |
Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion. |
(6) |
Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen til at omfatte en mere detaljeret og formel ramme for at forhindre uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og hjælpe de berørte medlemsstater med at fastlægge korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast, og før den økonomiske og finansielle udvikling varigt bevæger sig i en uforholdsmæssigt ugunstig retning. En sådan udvidelse af overvågningen af de økonomiske politikker bør finde sted sideløbende med en styrkelse af den finanspolitiske overvågning. |
(7) |
For at bistå med at korrigere sådanne uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer er det nødvendigt med en detaljeret lovreguleret procedure. |
(8) |
Det er hensigtsmæssigt at supplere proceduren for multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3 og 4, i TEUF med specifikke regler for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer samt forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer inden for Unionen. Det er vigtigt, at proceduren integreres i den årlige multilaterale overvågningscyklus. |
(9) |
En styrkelse af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i denne dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en afgørelse fra Rådet om pålæggelse af en rentebærende deponering eller en årlig bod, jf. denne forordning, at deltage i en drøftelse. Medlemsstatens deltagelse i en sådan drøftelse er frivillig. |
(10) |
Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den styrkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og varslinger. |
(11) |
Håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (6) bør styrkes ved at indføre deponering af et rentebærende beløb i tilfælde af manglende efterlevelse af en henstilling om korrigerende foranstaltninger. Sådanne deponeringer bør konverteres til en årlig bod, såfremt henstillingen om at afhjælpe uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer fortsat ikke efterleves inden for samme procedure vedrørende ubalancer. Disse håndhævelsesforanstaltninger bør anvendes på medlemsstater, der har euroen som valuta. |
(12) |
Hvis en medlemsstat undlader at efterkomme Rådets henstillinger bør den rentebærende deponering eller boden pålægges, indtil Rådet konstaterer, at medlemsstaten har truffet korrigerende foranstaltninger til at efterkomme henstillingerne. |
(13) |
Endvidere bør en medlemsstat, som gentagne gange undlader at udarbejde en korrigerende handlingsplan med henblik på at efterkomme Rådets henstilling, også som hovedregel pålægges en årlig bod, indtil Rådet konstaterer, at medlemsstaten har forelagt en korrigerende handlingsplan, der i tilstrækkelig grad efterkommer henstillingen. |
(14) |
For at sikre ligebehandling mellem medlemsstaterne bør den rentebærende deponering og boden være den samme for alle medlemsstater, der har euroen som valuta, og svare til 0,1 % af den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP) i det foregående år. |
(15) |
Kommissionen bør kunne henstille at reducere størrelsen af en sanktion eller at ophæve den på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder. |
(16) |
Proceduren for at anvende sanktioner over for de medlemsstater, der undlader at træffe effektive foranstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, bør udformes på en sådan måde, at anvendelsen af sanktionerne over for disse medlemsstater er reglen og ikke undtagelsen. |
(17) |
Bod, der er omhandlet i denne forordning, bør udgøre andre indtægter som anført i artikel 311 i TEUF og bør afsættes til stabilitetsmekanismer for at yde finansiel bistand, der er oprettet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at sikre stabiliteten i hele euroområdet. |
(18) |
Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om anvendelse af de sanktioner, der er omhandlet i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der foretages i Rådet, jf. artikel 121, stk. 1, i TEUF, udgør disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning af de foranstaltninger, Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF og forordning (EU) nr. 1176/2011. |
(19) |
Eftersom denne forordning indeholder generelle regler for en effektiv håndhævelse af forordning (EU) nr. 1176/2011, bør den vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 121, stk. 6, i TEUF. |
(20) |
Målet for denne forordning, nemlig en effektiv håndhævelse af korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for Unionen og euroområdet som helhed, og kan derfor bedre opnås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastlægges et system med sanktioner med henblik på effektiv korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet.
2. Denne forordning gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1176/2011 anvendelse.
Derudover anvendes følgende definition:
»exceptionelle økonomiske omstændigheder«: omstændigheder, hvor et offentligt underskud, der overskrider referenceværdien, anses for at være exceptionelt i henhold til artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i TEUF og som nærmere fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (7).
Artikel 3
Sanktioner
1. Rådet pålægger ved afgørelse efter henstilling fra Kommissionen en rentebærende deponering, hvis der i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1176/2011 vedtages en afgørelse fra Rådet, hvori der konstateres manglende efterlevelse, og Rådet konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de af Rådet henstillede korrigerende foranstaltninger.
2. Rådet pålægger ved afgørelse efter henstilling fra Kommissionen en årlig bod, såfremt
a) |
der vedtages to på hinanden følgende henstillinger fra Rådet i samme procedure vedrørende ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1176/2011, og Rådet vurderer, at medlemsstaten har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan, eller |
b) |
der vedtages to på hinanden følgende afgørelser fra Rådet i samme procedure vedrørende ubalancer, hvori der konstateres manglende efterlevelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1176/2011. I dette tilfælde pålægges den årlige bod ved at konvertere den rentebærende deponering til en årlig bod. |
3. Afgørelserne i stk. 1 og 2 anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan beslutte at ændre henstillingen.
4. Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse udstedes inden for tyve dage, efter at de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser er opfyldt.
5. Den rentebærende deponering eller den årlige bod, som er genstand for Kommissionens henstilling, udgør 0,1 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år.
6. Uanset stk. 5 kan Kommissionen, hvis der foreligger exceptionelle økonomiske omstændigheder, eller hvis den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at de betingelser, der henvises til i stk. 1 og 2, er opfyldt, foreslå at nedsætte eller ophæve den rentebærende deponering eller boden.
7. Hvis en medlemsstat har deponeret et rentebærende beløb eller har betalt en årlig bod for et givet kalenderår, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1176/2011 konkluderer, at medlemsstaten har truffet de henstillede korrigerende foranstaltninger i løbet af det pågældende år, tilbagebetales det beløb, der er deponeret for det pågældende år, med påløbne renter, eller den bod, der er betalt for det pågældende år, til medlemsstaten pro rata temporis.
Artikel 4
Tildeling af bodsbeløbene
Den bod, der er nævnt i artikel 3 i denne forordning, udgør andre indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og afsættes til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Når de medlemsstater, der har euroen som valuta, opretter en anden stabilitetsmekanisme med henblik på at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet, afsættes boden til nævnte mekanisme.
Artikel 5
Afstemning i Rådet
1. Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stemmer kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og Rådet træffer afgørelse uden at tage hensyn til stemmen fra det medlem af Rådet, som repræsenterer den berørte medlemsstat.
2. Det i stk. 1 omhandlede kvalificerede flertal af Rådets medlemmer defineres i overensstemmelse med artikel 238, stk. 3, litra b), i TEUF.
Artikel 6
Økonomisk dialog
For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og, i relevant omfang, Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde for udvalget med henblik på at drøfte afgørelser truffet i medfør af artikel 3.
Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan tilbyde den medlemsstat, der er berørt af sådanne afgørelser, at deltage i en drøftelse.
Artikel 7
Evaluering
1. Kommissionen offentliggør senest den 14. december 2014 og derefter hvert femte år en rapport om anvendelsen af denne forordning.
I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
a) |
hvor effektiv, denne forordning er |
b) |
fremskridtene med at sikre øget samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF. |
2. Hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af forslag om ændring af denne forordning.
3. Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og til Rådet.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1.
(2) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 53.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.
(4) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.
(5) Se side 1 i denne EUT.
(6) Se side 25 i denne EUT.
(7) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/12 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1175/2011
af 16. november 2011
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 6,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten bestod oprindeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3), Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4) og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten (5). Forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97 blev ændret i 2005 ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1055/2005 (6) og (EF) nr. 1056/2005 (7). Desuden vedtog Rådet den 20. marts 2005 en rapport om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten (8). |
(3) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål for holdbar vækst og beskæftigelse. |
(4) |
I henhold til den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten skal medlemsstaterne opfylde og fastholde en mellemfristet budgetmålsætning og med henblik herpå forelægge stabilitets- og konvergensprogrammer. Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten ville have gavn af strengere overvågning for at sikre medlemsstaternes vedholdenhed og overholdelse af rammerne for den finanspolitiske samordning i Unionen. |
(5) |
Stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold samt proceduren for vurderingen af programmerne bør videreudvikles på både nationalt niveau og EU-niveau med udgangspunkt i erfaringerne fra gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. |
(6) |
Budgetmålene i stabilitets- og konvergensprogrammerne bør udtrykkeligt tage hensyn til de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens beskæftigelsespolitikker og de nationale reformprogrammer generelt. |
(7) |
Forelæggelsen og vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne bør ske, inden der træffes centrale beslutninger om de nationale budgetter for de efterfølgende år. Der bør derfor fastsættes en passende tidsfrist for forelæggelse af stabilitets- og konvergensprogrammerne. Under hensyntagen til de særlige forhold omkring finansåret i Det Forenede Kongerige bør der fastsættes særlige bestemmelser for datoen for dette lands forelæggelse af konvergensprogrammer. |
(8) |
Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de i fællesskab vedtagne regler og politikker til deres egne, og via nogle mere solide rammer på EU-plan for overvågningen af de nationale økonomiske politikker. |
(9) |
De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker (Det Europæiske Semester), et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. |
(10) |
Stabilitets- og vækstpagten og den samlede ramme for den økonomiske styring supplerer og støtter EU-strategien for vækst og arbejdspladser. Indbyrdes forbindelser mellem de forskellige elementer bør ikke resultere i undtagelser fra stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. |
(11) |
Styrkelsen af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i denne dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en henstilling fra Rådet i henhold til artikel 6, stk. 2, eller artikel 10, stk. 2, at deltage i en udveksling af synspunkter. Medlemsstatens deltagelse i en sådan udveksling af synspunkter er frivillig. |
(12) |
Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den styrkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og varslinger. |
(13) |
Stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer bør udformes således, at de er afstemt med hinanden, og tidspunktet for deres forelæggelse bør harmoniseres. Disse programmer bør forelægges Rådet og Kommissionen. De bør offentliggøres. |
(14) |
I henhold til Det Europæiske Semester begynder overvågnings- og koordinationscyklussen først på året med en horisontal revision, ved hjælp af hvilken Det Europæiske Råd på grundlag af input fra Kommissionen og Rådet identificerer de væsentligste udfordringer, som Unionen og euroområdet står over for, og giver strategiske retningslinjer i forhold til politikkerne. Der bør ligeledes foregå drøftelser i Europa-Parlamentet ved begyndelsen af den årlige overvågningscyklus, i god tid inden drøftelserne i Det Europæiske Råd finder sted. Medlemsstaterne bør tage hensyn til de horisontale retningslinjer fra Det Europæiske Råd, når de forbereder deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. |
(15) |
For at øge det nationale ejerskab af stabilitets- og vækstpagten bør de nationale budgetmæssige rammer være fuldt ud tilpasset efter målene om flerårig multilateral overvågning i Unionen og i særdeleshed efter Det Europæiske Semester. |
(16) |
I overensstemmelse med den enkelte medlemsstats retlige og politiske ordninger bør de nationale parlamenter inddrages behørigt i Det Europæiske Semester og i udarbejdelsen af stabilitetsprogrammer, konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer med henblik på at øge gennemsigtigheden og ejerskabet af og ansvarligheden for de trufne beslutninger. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør høres inden for rammerne af Det Europæiske Semester, når det er relevant. Relevante interessenter, især arbejdsmarkedets parter, bør inddrages inden for rammerne af Det Europæiske Semester i de væsentligste politiske spørgsmål, når det er relevant, i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF og de nationale retlige og politiske ordninger. |
(17) |
Ved at overholde de mellemfristede budgetmålsætninger burde medlemsstaterne opnå en sikkerhedsmargen med hensyn til underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP for at sikre holdbare offentlige finanser eller hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser og samtidig give plads for budgetmæssige dispositioner, navnlig med hensyn til behovene for offentlige investeringer. Den mellemfristede budgetmålsætning bør ajourføres regelmæssigt på grundlag af en i fællesskab aftalt metode, som på passende vis afspejler risiciene ved eksplicitte og implicitte forpligtelser for de offentlige finanser som omhandlet i målene for stabilitets- og vækstpagten. |
(18) |
Forpligtelsen til at opfylde og fastholde den mellemfristede budgetmålsætning skal omsættes i praksis ved at fastsætte principper for tilpasningsstien i retning af den mellemfristede målsætning. Disse principper bør bl.a. sikre, at ekstraordinære indtægter, dvs. indtægter ud over, hvad der normalt kan forventes af økonomisk vækst, øremærkes til nedbringelse af gælden. |
(19) |
Forpligtelsen til at opfylde og fastholde den mellemfristede budgetmålsætning bør gælde for alle medlemsstater. |
(20) |
Evalueringen af, om fremskridtene hen imod den mellemfristede budgetmålsætning er tilstrækkelige, bør ske på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. I den henseende bør vækstraten for de offentlige udgifter under normale omstændigheder ikke overskride en mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst, så længe den mellemfristede budgetmålsætning ikke er opfyldt, idet stigninger, der går ud over dette, modsvares af diskretionære forhøjelser af de offentlige indtægter, og diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger. Den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst bør beregnes efter en i fællesskab aftalt metode. Kommissionen bør offentliggøre beregningsmetoden for disse fremskrivninger og den deraf følgende mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst. De potentielt meget store variationer i investeringsudgifterne bør tages i betragtning, navnlig for små medlemsstaters vedkommende. |
(21) |
Der bør kræves en hurtigere tilpasningssti i retning af de mellemfristede budgetmålsætninger for medlemsstater, der oplever et gældsniveau på over 60 % af BNP eller udtalte risici med hensyn til overordnet gældsholdbarhed. |
(22) |
Det bør være tilladt midlertidigt at fravige tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, når fravigelsen er en følge af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare, med det formål at bane vej for et fornyet økonomisk opsving. Gennemførelsen af større strukturreformer bør også tages i betragtning, når der gives tilladelse til midlertidigt at fravige den mellemfristede budgetmålsætning eller den nødvendige tilpasning i retning af denne, på betingelse af at der bevares en sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet. I den forbindelse bør man være særlig opmærksom på systemiske pensionsreformer, hvor afvigelsen bør afspejle de direkte meromkostninger ved omdirigering af bidrag fra den offentligt styrede til den fuldt finansierede søjle. Foranstaltninger, der tilbagefører aktiver fra den fuldt finansierede søjle til den offentligt styrede søjle, bør betragtes som engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger og bør derfor ikke indgå i den strukturelle saldo, der anvendes til vurdering af fremskridt hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. |
(23) |
I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning bør Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat, hvorefter Rådet inden for én måned undersøger situationen og retter en henstilling til medlemsstaten om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. I henstillingen bør der være fastsat en frist på højst fem måneder til at håndtere afvigelsen. Den pågældende medlemsstat bør aflægge rapport til Rådet om de trufne foranstaltninger. Hvis den pågældende medlemsstat undlader at træffe passende foranstaltninger inden for den frist, som Rådet har fastsat, bør Rådet vedtage en afgørelse, der fastslår, at der ikke er blevet truffet foranstaltninger, der har givet resultat, og aflægge rapport til Det Europæiske Råd. Det er vigtigt, at medlemsstaters undladelse af at træffe passende foranstaltninger fastslås rettidigt, navnlig når der er tale om vedvarende undladelser. Kommissionen bør kunne henstille til Rådet at vedtage reviderede henstillinger. Kommissionen bør, hvis det er relevant, kunne anmode ECB om at deltage i et overvågningsbesøg, når det drejer sig om medlemsstaterne i euroområdet og de medlemsstater, der deltager i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (9) (ERM 2). Kommissionen bør aflægge rapport for Rådet om resultatet af besøget og bør kunne beslutte at offentliggøre resultaterne. |
(24) |
Beføjelsen til at træffe individuelle afgørelser om manglende efterlevelse af henstillinger vedtaget af Rådet på grundlag af artikel 121, stk. 4, i TEUF om træfning af politiske foranstaltninger i tilfælde af, at en medlemsstat i væsentlig grad afviger fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der finder sted i Rådet i henhold til artikel 121, stk. 1, i TEUF, er disse individuelle afgørelser et integrerende element i opfølgningen af de omtalte henstillinger, som Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF. Suspensionen af stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med henblik på Rådets vedtagelse af en afgørelse om manglende efterlevelse af henstillinger rettet til en medlemsstat, der har euroen som valuta, på grundlag af artikel 121, stk. 4, i TEUF er en direkte følge af, at en sådan afgørelse er et integrerende element i opfølgningen af den pågældende henstilling, samt af bestemmelsen i artikel 139, stk. 4, i TEUF, ifølge hvilken kun medlemsstater, der har euroen som valuta, kan deltage i afstemningen om sådanne henstillinger. |
(25) |
For at sikre, at medlemsstater, der har euroen som valuta, overholder Unionens rammer for den budgetmæssige overvågning, bør der indføres en særlig håndhævelsesmekanisme på basis af artikel 136 i TEUF, der kan anvendes i tilfælde af en betydelig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. |
(26) |
Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1466/97 bør tage hensyn til den nye nummerering af artiklerne i TEUF. |
(27) |
Forordning (EF) nr. 1466/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1466/97 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Denne forordning fastsætter regler for indhold, forelæggelse, undersøgelse og overvågning af stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer som led i den multilaterale overvågning, som Rådet og Kommissionen skal gennemføre for på et tidligt stadium at hindre fremkomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og for at fremme overvågningen og samordningen af økonomiske politikker, idet de støtter virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og beskæftigelse.« |
2) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 I denne forordning forstås ved: a) »deltagende medlemsstater«: de medlemsstater, der har euroen som valuta b) »ikke-deltagende medlemsstater«: andre medlemsstater end dem, der har euroen som valuta.« |
3) |
Der indsættes følgende afsnit: »AFSNIT 1-A EUROPÆISK SEMESTER FOR SAMORDNING AF DE ØKONOMISKE POLITIKKER Artikel 2-a 1. For at sikre en tættere samordning af medlemsstaternes økonomiske politik og vedvarende konvergens, hvad angår økonomiske resultater, gennemfører Rådet den multilaterale overvågning som en integreret del af Det Europæiske Semester for samordning af de økonomiske politikker i overensstemmelse med de målsætninger og krav, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). 2. Det Europæiske Semester indbefatter:
3. Med henblik på at levere rettidig og integreret politisk rådgivning om makroøkonomiske og makrostrukturelle politiske planer udsteder Rådet i løbet af Det Europæiske Semester som hovedregel, efter en vurdering af disse programmer på grundlag af henstillinger fra Kommissionen, retningslinjer til medlemsstaterne, idet der gøres fuld brug af de retlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 121 og 148 i TEUF samt i denne forordning og i forordning (EU) nr. 1176/2011. Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til de retningslinjer, der udstedes til dem, i forbindelse med udviklingen af deres økonomiske, beskæftigelsesmæssige og budgetmæssige politikker, inden de træffer centrale beslutninger om deres nationale budgetter for de efterfølgende år. Kommissionen overvåger fremskridtene. Hvis en medlemsstat ikke handler i overensstemmelse med de udstedte retningslinjer, kan det føre til:
Gennemførsel af foranstaltningerne underkastes skærpet overvågning fra Kommissionens side og kan omfatte overvågningsbesøg i henhold til artikel -11 i denne forordning. 4. Europa-Parlamentet inddrages behørigt i Det Europæiske Semester med henblik på at øge gennemsigtigheden og ejerskabet af og ansvarligheden for de afgørelser, der træffes, navnlig gennem den økonomiske dialog, der gennemføres i henhold til artikel 2-ab i denne forordning. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse høres inden for rammerne af Det Europæiske Semester, når det er relevant. Relevante interessenter, især arbejdsmarkedets parter, inddrages inden for rammerne af Det Europæiske Semester i de væsentligste politiske spørgsmål, når det er relevant, i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF og de nationale retlige og politiske ordninger. Formanden for Rådet, og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF, og, hvor det er relevant, formanden for Eurogruppen aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om resultaterne af den multilaterale overvågning. Disse rapporter bør være et element i den økonomiske dialog, der er omhandlet i artikel 2-ab i denne forordning. |
4) |
Der indsættes følgende afsnit: »AFSNIT 1-Aa ØKONOMISK DIALOG Artikel 2-ab 1. For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og, i relevant omfang, Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde for udvalget for at drøfte:
2. Det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning. 3. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en henstilling fra Rådet i henhold til artikel 6, stk. 2, eller artikel 10, stk. 2, at deltage i en udveksling af synspunkter. 4. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne forordning.« |
5) |
Artikel 2a affattes således: »Artikel 2a Hver medlemsstat har en differentieret mellemfristet målsætning for sin budgetstilling. Disse landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger kan være forskellige fra kravet om at være tæt på balance eller i overskud, samtidig med at der tilvejebringes en sikkerhedsmargen med hensyn til at holde det offentlige underskud på under 3 % af BNP. De mellemfristede budgetmålsætninger skal sikre holdbare offentlige finanser eller hurtige fremskridt hen imod en sådan holdbarhed, samtidig med at der opnås budgetmæssig manøvrefrihed, især med hensyn til behovet for offentlige investeringer. Under hensyntagen til disse faktorer vil der for deltagende medlemsstater og de medlemsstater, der deltager i ERM 2, således være et nærmere bestemt spillerum for de landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger, cyklisk korrigeret og uden engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, på mellem -1 % af BNP og balance eller overskud. De mellemfristede budgetmålsætninger revideres hvert tredje år. En medlemsstats mellemfristede budgetmålsætning kan revideres yderligere i tilfælde af gennemførelsen af en strukturreform med stor betydning for holdbarheden af de offentlige finanser. Hensynet til den mellemfristede budgetmålsætning indgår i de nationale mellemfristede budgetmæssige rammer i overensstemmelse med kapitel IV i Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (11). |
6) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
7) |
Artikel 4 affattes således: »Artikel 4 1. Stabilitetsprogrammerne forelægges hvert år i april, helst senest medio april og ikke senere end den 30. april. 2. Medlemsstaterne offentliggør deres stabilitetsprogrammer.« |
8) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 121 i TEUF de mellemfristede budgetmålsætninger, som den pågældende medlemsstat fremlægger i sit stabilitetsprogram, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, herunder den ledsagende sti med hensyn til gældskvoten, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den pågældende tilpasningssti, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet. Rådet og Kommissionen undersøger ved vurderingen af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, med 0,5 % af BNP som benchmark. For medlemsstater, der står over for et gældsniveau, der overstiger 60 % af BNP eller med udtalt risiko for den generelle gældsholdbarhed, undersøger Rådet og Kommissionen, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er større end 0,5 % af BNP. Rådet og Kommissionen tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. Der tages navnlig hensyn til uventede indtægter og udgifter. Evalueringen af, om fremskridtene hen imod den mellemfristede målsætning er tilstrækkelige, sker på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Med henblik herpå vurderer Rådet og Kommissionen, om væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller planlægges på indtægtssiden, er i overensstemmelse med følgende betingelser:
Udgiftsaggregatet indeholder ikke renteudgifter, udgifter til EU-programmer, der helt modsvares af EU-indtægter, og ikke-diskretionære ændringer i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Den udgiftsvækst, der ligger over den mellemfristede vækstrate, skal ikke anses for en overtrædelse af benchmark, for så vidt som den fuldstændigt modsvares af den lovbestemte indtægtsforøgelse. Den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst fastlægges på basis af fremadskuende fremskrivninger og bagudskuende estimater. Fremskrivningerne ajourføres med regelmæssige mellemrum. Kommissionen offentliggør beregningsmetoden for disse fremskrivninger og den deraf følgende mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst. Når tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle holdbare vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Særlig opmærksomhed rettes mod pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra tilpasningsstien i retning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler størrelsen af reformens gradvis stigende direkte virkning på den offentlige saldo, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet. Rådet og Kommissionen undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammet fremmer tilvejebringelsen af vedvarende og reel konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik samt retningslinjerne for beskæftigelse. I tilfælde af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, kan medlemsstaterne midlertidigt tillades at fravige den tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er omhandlet i tredje afsnit, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. 2. Rådet og Kommissionen gennemgår stabilitetsprogrammet inden for højst tre måneder efter dets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg vedtager Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF, at målene og indholdet i et program bør strammes op, særlig med henvisning til tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet.« |
9) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 121, stk. 3, i TEUF overvåger Rådet og Kommissionen gennemførelsen af stabilitetsprogrammerne på grundlag af oplysninger fra de deltagende medlemsstater og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den nødvendige tilpasningssti i retning af denne målsætning. 2. I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning som omhandlet i artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF en advarsel til den pågældende medlemsstat. Inden en måned efter datoen for vedtagelsen af Kommissionens advarsel, jf. første afsnit, undersøger Rådet situationen og vedtager en henstilling om de nødvendige politiske foranstaltninger på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, jf. artikel 121, stk. 4, i TEUF. I henstillingen fastsættes der en frist på højst fem måneder til at håndtere afvigelsen. Fristen nedsættes til tre måneder, hvis Kommissionen i sin advarsel anfører, at situationen er særlig alvorlig og kræver en hurtig indsats. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling. Inden for den frist, som Rådet fastsætter i henstillingen i henhold til artikel 121, stk. 4, aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet om, hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat undlader at træffe passende foranstaltninger inden for den frist, som er fastsat i en henstilling fra Rådet i henhold til andet afsnit, retter Kommissionen omgående en henstilling til Rådet om, med kvalificeret flertal, at vedtage en afgørelse, som fastslår, at der ikke er blevet truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Samtidig kan Kommissionen henstille til Rådet at vedtage en revideret henstilling i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF om nødvendige politiske foranstaltninger. Såfremt Rådet ikke vedtager en afgørelse om Kommissionens henstilling, hvori det fastslås, at der ikke er truffet effektive foranstaltninger, og den pågældende medlemsstats undladelse af at træffe passende foranstaltninger fortsætter, retter Kommissionen en måned efter sin første henstilling en ny henstilling til Rådet om at vedtage afgørelsen, som fastslår, at der ikke er truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med simpelt flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for en frist på 10 dage efter Kommissionens vedtagelse af samme. Samtidig kan Kommissionen henstille til Rådet at vedtage en revideret henstilling i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF om nødvendige politiske foranstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen om manglende efterlevelse, jf. fjerde og femte afsnit, kan kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer deltagende medlemsstater, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage hensyn til stemmeafgivelsen fra det medlem af Rådet, som repræsenterer den pågældende medlemsstat. Rådet forelægger en formel rapport for Det Europæiske Råd om de afgørelser, der er truffet i overensstemmelse hermed. 3. En afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller fra den nødvendige tilpasningssti i retning af denne evalueres på grundlag af en overordnet vurdering, der har den strukturelle balance som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, jf. artikel 5, stk. 1. Vurderingen af, om afvigelsen er væsentlig, sker navnlig på grundlag af følgende kriterier:
Udgiftsudviklingens afvigelse betragtes ikke som væsentlig, hvis den pågældende medlemsstat har overgået sin mellemfristede budgetmålsætning, og i den forbindelse tages der hensyn til muligheden for betydelige uventede indtægter og til, at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer denne budgetmålsætning i fare over programperioden. Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen, når den er en følge af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.« |
10) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
11) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 1. Konvergensprogrammerne forelægges hvert år i april, helst senest medio april og ikke senere end den 30. april. 2. Medlemsstaterne offentliggør deres konvergensprogrammer.« |
12) |
Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 121 i TEUF de mellemfristede budgetmålsætninger og den forventede udvikling for den offentlige gældskvote, som den pågældende medlemsstat fremlægger i sit konvergensprogram, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, herunder den ledsagende sti med hensyn til gældskvoten, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den pågældende tilpasningssti, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet og til at opnå holdbar konvergens. Rådet og Kommissionen tager ved vurderingen af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. Der tages navnlig hensyn til uventede indtægter og udgifter. For medlemsstater, der står over for et gældsniveau på over 60 % af BNP eller med en udtalt risiko for den samlede gældsholdbarhed undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er større end 0,5 % af BNP. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet og Kommissionen, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, på 0,5 % af BNP som benchmark. Evalueringen af, om fremskridtene hen imod den mellemfristede budgetmålsætning er tilstrækkelige, sker på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Med henblik herpå vurderer Rådet og Kommissionen, om væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller planlægges på indtægtssiden, er i overensstemmelse med følgende betingelser:
Udgiftsaggregatet indeholder ikke renteudgifter, udgifter til EU-programmer, der helt modsvares af EU-indtægter, og ikke-diskretionære ændringer i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Den udgiftsvækst, der ligger over den mellemfristede vækstrate, skal ikke anses for en overtrædelse af benchmark, for så vidt som den fuldstændigt modsvares af den lovbestemte indtægtsforøgelse. Den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst fastlægges på basis af fremadskuende fremskrivninger og bagudskuende estimater. Fremskrivningerne ajourføres med regelmæssige mellemrum. Kommissionen offentliggør beregningsmetoden for disse fremskrivninger og den deraf følgende mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst. Når tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Særlig opmærksomhed rettes mod pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra tilpasningsstien i retning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler størrelsen af reformens gradvis stigende direkte virkning på den offentlige saldo, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet. Rådet og Kommissionen undersøger endvidere, om konvergensprogrammets indhold fremmer tilvejebringelsen af vedvarende og reel konvergens og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik samt retningslinjerne for beskæftigelse. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet endvidere, om konvergensprogrammet sikrer en gnidningsløs deltagelse i valutakursmekanismen. I tilfælde af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er omhandlet i tredje afsnit, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. 2. Rådet og Kommissionen gennemgår konvergensprogrammet inden for højst tre måneder efter dets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg vedtager Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF, at målene og indholdet i et program bør strammes op, særlig med henvisning til tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet.« |
13) |
Artikel 10 affattes således: »Artikel 10 1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 121, stk. 3, i TEUF overvåger Rådet og Kommissionen gennemførelsen af konvergensprogrammerne på grundlag af oplysninger fra medlemsstater med dispensation og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den nødvendige tilpasningssti i retning af denne målsætning. Endvidere overvåger Rådet og Kommissionen på grundlag af målene i konvergensprogrammet de ikke-deltagende medlemsstaters økonomiske politikker med henblik på at sikre, at disse politikker sigter mod stabilitet og således undgår reale valutakursuligevægte og for store nominelle valutakursfluktuationer. 2. I tilfælde af en væsentlig observeret afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning som omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF en advarsel til den pågældende medlemsstat. Inden en måned efter datoen for vedtagelsen af Kommissionens advarsel, jf. første afsnit, undersøger Rådet situationen og vedtager en henstilling om de nødvendige politiske foranstaltninger på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, jf. artikel 121, stk. 4, i TEUF. I henstillingen fastsættes der en frist på højst fem måneder til at håndtere afvigelsen. Fristen nedsættes til tre måneder, hvis Kommissionen i sin advarsel anfører, at situationen er særlig alvorlig og kræver en hurtig indsats. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling. Inden for den frist, som Rådet fastsætter i henstillingen i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF, aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet om, hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat undlader at træffe passende foranstaltninger inden for den frist, som er fastsat i en henstilling fra Rådet i henhold til andet afsnit, retter Kommissionen omgående en henstilling til Rådet om, med kvalificeret flertal, at vedtage en afgørelse, som fastslår, at der ikke er blevet truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Samtidig kan Kommissionen henstille til Rådet at vedtage en revideret henstilling i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF om nødvendige politiske foranstaltninger. Såfremt Rådet ikke vedtager en afgørelse om Kommissionens henstilling, hvori det fastslås, at der ikke er truffet effektive foranstaltninger, og den pågældende medlemsstats undladelse af at træffe passende foranstaltninger fortsætter, retter Kommissionen en måned efter sin første henstilling en ny henstilling til Rådet om at vedtage afgørelsen, som fastslår, at der ikke er truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med simpelt flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for en frist på 10 dage efter Kommissionens vedtagelse af samme. Samtidig kan Kommissionen henstille til Rådet at vedtage en revideret henstilling i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF om nødvendige politiske foranstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen om manglende efterlevelse, jf. fjerde og femte afsnit, handler Rådet uden at tage hensyn til stemmeafgivelsen fra det medlem af Rådet, som repræsenterer den pågældende medlemsstat. Rådet forelægger en formel rapport for Det Europæiske Råd om de afgørelser, der er truffet i overensstemmelse hermed. 3. En afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller fra den nødvendige tilpasningssti i retning af denne evalueres på grundlag af en overordnet vurdering, der har den strukturelle balance som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, jf. artikel 9, stk. 1. Vurderingen af, om afvigelsen er væsentlig, sker navnlig på grundlag af følgende kriterier:
Udgiftsudviklingens afvigelse betragtes ikke som væsentlig, hvis den pågældende medlemsstat har overgået sin mellemfristede budgetmålsætning, og i den forbindelse tages der hensyn til muligheden for betydelige uventede indtægter og til, at budgetplanerne i henhold til konvergensprogrammet ikke bringer denne budgetmålsætning i fare over programperioden. Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen, når den er en følge af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, hvis det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.« |
14) |
Der indsættes følgende afsnit: »AFSNIT 3A PRINCIPPET OM STATISTISK UAFHÆNGIGHED Artikel 10a Med henblik på at sikre, at den multilaterale overvågning baseres på solid og uafhængig statistik, sikrer medlemsstaterne de nationale statistiske myndigheders uafhængighed, der skal være i overensstemmelse med den europæiske statistiske kodeks for praksis fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (12). Dette indebærer som et minimum:
|
15) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel -11 1. Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes relevante myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. Med dette for øje gennemfører Kommissionen navnlig besøg med henblik på at vurdere den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og at indkredse eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger. 2. Kommissionen kan gennemføre udvidede overvågningsbesøg i medlemsstater, der er genstand for henstillinger udstedt i henhold til artikel 6, stk. 2, eller artikel 10, stk. 2, med henblik på at foretage kontrol på stedet. De pågældende medlemsstater leverer alle de oplysninger, der er nødvendige for forberedelse og gennemførelse af sådanne besøg. 3. Når den pågældende medlemsstat er en deltagende medlemsstat eller en medlemsstat, der deltager i ERM 2, kan Kommissionen, hvis det er relevant, anmode repræsentanter for Den Europæiske Centralbank om at deltage i overvågningsbesøg. 4. Kommissionen aflægger rapport for Rådet om resultatet af de besøg, der er omhandlet i stk. 2, og kan, hvis det er relevant, beslutte at offentliggøre resultaterne. 5. I forbindelse med tilrettelæggelsen af de besøg, der er omhandlet i stk. 2, forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.« |
16) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 12a 1. Kommissionen offentliggør senest den 14. december 2014 og derefter hvert femte år en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
2. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om ændring af denne forordning, herunder af beslutningsprocedurerne. 3. Rapporten sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.« |
17) |
Alle henvisninger til »artikel 99 i traktaten« ændres i hele forordningen til henvisninger til »artikel 121 i TEUF«. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 28.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.
(3) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(4) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(5) EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1.
(6) Rådets forordning (EF) nr. 1055/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1).
(7) Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).
(8) Jf. dokument 7423/5/05 på http://www.consilium.europa.eu/documents.aspx?lang=da.
(9) EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21.
(10) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.«
(11) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.«
(12) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.«
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/25 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1176/2011
af 16. november 2011
om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 6,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udvikles inden for rammerne af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde og holdbare offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes. |
(2) |
Det er nødvendigt at lære af erfaringerne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union, og især at forbedre den økonomiske styring i Unionen, der som fundament har stærkere nationalt ejerskab. |
(3) |
Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion. |
(4) |
De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker (Det Europæiske Semester), et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. |
(5) |
Styrkelsen af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i den dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en henstilling eller en afgørelse fra Rådet i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, eller artikel 10, stk. 4, i denne forordning, at deltage i en udveksling af synspunkter. Medlemsstatens deltagelse i en sådan udveksling af synspunkter er frivillig. |
(6) |
Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den styrkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og advarsler. |
(7) |
Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen til at omfatte en mere detaljeret og formel ramme for at forhindre uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og hjælpe de berørte medlemsstater med at fastlægge korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast. En sådan udvidelse af overvågningen af de økonomiske politikker bør finde sted sideløbende med en styrkelse af den finanspolitiske overvågning. |
(8) |
For at bistå med at korrigere sådanne uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer er det nødvendigt med en detaljeret lovreguleret procedure. |
(9) |
Det er hensigtsmæssigt at supplere proceduren for den multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3 og 4, i TEUF, med specifikke regler for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer samt for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer inden for Unionen. Det er vigtigt, at proceduren bringes i overensstemmelse med den årlige, multilaterale overvågningscyklus. |
(10) |
Denne procedure bør etablere en varslingsmekanisme for tidlig opdagelse af makroøkonomiske ubalancer, som er ved at opstå. Den bør være baseret på anvendelsen af en vejledende og gennemsigtig resultattavle, der indeholder vejledende grænseværdier, kombineret med en økonomisk vurdering. Der bør i vurderingen tages højde for bl.a. nominel og reel konvergens i og uden for euroområdet. |
(11) |
For at resultattavlen kan fungere effektivt som et led i varslingsmekanismen, bør den bestå af et begrænset sæt økonomiske, finansielle og strukturelle indikatorer, som er relevante for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer, med tilsvarende vejledende grænseværdier. Hvor det er nødvendigt, bør indikatorerne og grænseværdierne justeres for at sikre tilpasning til ændringer i de makroøkonomiske ubalancer, bl.a. som følge af fremvoksende trusler mod den makroøkonomiske stabilitet og for at tage hensyn til bedre adgang til relevante statistikker. Indikatorerne bør ikke i sig selv betragtes som mål for den økonomiske politik, men som værktøjer til at tage højde for ændringer i de makroøkonomiske ubalancer inden for Unionen. |
(12) |
Kommissionen bør arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet i udarbejdelsen af resultattavlen og sættet af makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne. Kommissionen bør fremlægge forslag til kommentarer for de kompetente udvalg under Europa-Parlamentet og for Rådet vedrørende planer om at fastsætte eller justere indikatorerne og grænseværdierne. Kommissionen bør informere Europa-Parlamentet og Rådet om ændringer af indikatorerne og grænseværdierne og redegøre for årsagerne til, at der foreslås sådanne ændringer. |
(13) |
Der bør i forbindelse med udarbejdelsen af resultattavlen også tages hensyn til uensartede økonomiske forhold, herunder indhentningseffekter. |
(14) |
Overskridelse af en eller flere vejledende grænseværdier indebærer ikke nødvendigvis, at der er ved at opstå makroøkonomiske ubalancer, idet der i den økonomisk-politiske planlægning skal tages hensyn til vekselvirkningerne mellem makroøkonomiske variabler. Der bør ikke drages konklusioner på grundlag af aflæsning per automatik af resultattavlen: en økonomisk vurdering bør sikre, at alle informationer, hvad enten de stammer fra resultattavlen eller ej, ses i det rette perspektiv og bliver en del af en omfattende analyse. |
(15) |
Kommissionen bør på grundlag af den multilaterale overvågningsprocedure og varslingsmekanismen eller i tilfælde af en uventet og betydelig økonomisk udvikling, der kræver en hurtig analyse med henblik på denne forordning, udpege de medlemsstater, der skal gøres til genstand for en dybdegående undersøgelse. Den dybdegående undersøgelse bør gennemføres uden forudgående antagelse af, at der foreligger en ubalance, og bør omfatte en grundig analyse af kilder til ubalancer i den medlemsstat, der undersøges, under passende hensyntagen til landespecifikke økonomiske betingelser og omstændigheder og et bredere sæt analyseværktøjer, indikatorer og kvalitative oplysninger, der er specifikke for hvert enkelt land. Under Kommissionens gennemførelse af den dybdegående undersøgelse bør medlemsstaten samarbejde med henblik på at sikre, at de oplysninger, som Kommissionen har til sin rådighed, er så komplette og korrekte som muligt. Kommissionen bør endvidere tage behørigt hensyn til alle andre oplysninger, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen. |
(16) |
Den dybdegående undersøgelse bør drøftes i Rådet og, for så vidt angår de medlemsstater, der har euroen som valuta, i Eurogruppen. Den dybdegående undersøgelse bør tage hensyn til eventuelle henstillinger eller opfordringer fra Rådet til de medlemsstater, der undersøges, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, 126 og 148 i TEUF og efter denne forordnings artikel 6, 7, 8 og 10 og til de politiske intentioner i den medlemsstat, der undersøges, således som de afspejles i nationale reformprogrammer, samt international bedste praksis med hensyn til indikatorer og metoder. Når Kommissionen beslutter at foretage en dybdegående undersøgelse i tilfælde af en betydelig og uventet økonomisk udvikling, der kræver en hurtig analyse, underretter den den pågældende medlemsstat. |
(17) |
Der bør ved vurderingerne af de makroøkonomiske ubalancer tages hensyn til, hvor alvorlige disse er, og deres potentielle negative økonomiske og finansielle følgevirkninger, som forværrer EU-økonomiens sårbarhed, og som er en trussel mod, at Den Økonomiske og Monetære Union kan fungere effektivt og gnidningsløst. Foranstaltninger til afhjælpning af makroøkonomiske ubalancer og divergerende konkurrenceevne er påkrævet i alle medlemsstater, navnlig i euroområdet. Imidlertid varierer de politiske udfordringers art, vigtighed og hastende karakter betydeligt mellem de pågældende medlemsstater. I betragtning af sårbarheden og omfanget af den nødvendige tilpasning er behovet for politiktiltag særlig presserende i medlemsstater med vedvarende store underskud på betalingsbalancen og store tab af konkurrenceevne. Derudover bør politikkerne i medlemsstater, der akkumulerer store overskud på betalingsbalancen, tage sigte på at identificere og gennemføre foranstaltninger, der hjælper til at styrke deres nationale efterspørgsels- og vækstpotentiale. |
(18) |
Der bør også tages hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske tilpasningskapacitet og hidtidige resultater med hensyn til at efterkomme tidligere henstillinger udstedt i henhold til denne forordning og andre henstillinger udstedt efter artikel 121 i TEUF som led i den multilaterale overvågning, herunder især de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker. |
(19) |
En procedure for overvågning og korrektion af ugunstige makroøkonomiske ubalancer med forebyggende og korrigerende elementer vil kræve styrkede overvågningsredskaber baseret på dem, der anvendes i den multilaterale overvågningsprocedure. Der kunne være tale om en styrkelse af Kommissionens overvågningsmissioner i medlemsstaterne med inddragelse af Den Europæiske Centralbank (ECB) for de medlemsstater, der har euroen som valuta eller deltager i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (4) (ERM II), og yderligere rapportering fra medlemsstaterne i tilfælde af alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare. Arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessehavere skal derfor, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages i dialogen. |
(20) |
Hvis der konstateres makroøkonomiske ubalancer, bør der, om nødvendigt med inddragelse af de relevante udvalg, rettes henstillinger til den pågældende medlemsstat for at vejlede den med hensyn til de passende politiske reaktioner. Den pågældende medlemsstats politiske reaktion bør være rettidig og benytte alle tilgængelige politiske instrumenter, som er underlagt de offentlige myndigheders kontrol. De relevante nationale interessehavere, herunder arbejdsmarkedets parter, bør i hensigtsmæssigt omfang også inddrages i overensstemmelse med TEUF og de nationale juridiske og politiske ordninger. Det politiske tiltag som reaktion herpå bør være skræddersyet til de specifikke forhold og omstændigheder i den pågældende medlemsstat og bør dække de vigtigste økonomisk-politiske områder, herunder om muligt finans- og lønpolitik, arbejdsmarkeder, produkt- og tjenestemarkeder samt regulering af den finansielle sektor. Der bør tages hensyn til forpligtelserne under ERM II. |
(21) |
Varslingerne og henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici til medlemsstaterne eller Unionen vedrører risici af makrofinansiel karakter. De bør også retfærdiggøre, at Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, træffer passende opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med overvågningen af makroøkonomiske ubalancer. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis uafhængighed og fortrolighed bør nøje respekteres. |
(22) |
Hvis der konstateres alvorlige makroøkonomiske ubalancer, herunder ubalancer, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, bør der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kan omfatte udstedelse af henstillinger til medlemsstaten, forstærkede overvågnings- og kontrolkrav samt, hvad angår de medlemsstater, der har euroen som valuta, muligheden for håndhævelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (5), såfremt en medlemsstat vedvarende undlader at træffe korrigerende foranstaltninger. |
(23) |
En medlemsstat, der er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, bør udarbejde en plan for korrigerende foranstaltninger, hvori den redegør for sine politiske foranstaltninger med henblik på at gennemføre Rådets henstillinger. Planen for korrigerende foranstaltninger bør indeholde en tidsplan for gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger. Den bør godkendes ved en henstilling fra Rådet. Henstillingen bør forelægges Europa-Parlamentet. |
(24) |
Rådet bør tillægges beføjelser til at vedtage individuelle afgørelser om manglende efterlevelse af henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammerne af den korrigerende handlingsplan. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der finder sted i Rådet i henhold til artikel 121, stk. 1, i TEUF, er disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning på de henstillinger, som Rådet har vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF i forbindelse med den korrigerende handlingsplan. |
(25) |
Når Rådet og Kommissionen anvender denne forordning, bør de fuldt ud respektere de nationale parlamenters og arbejdsmarkedets parters rolle samt forskellene i de nationale systemer, f.eks. ordningerne for løndannelse. |
(26) |
Hvis Rådet mener, at en medlemsstat ikke længere er berørt af en uforholdsmæssig stor makroøkonomisk ubalance, bør proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer afsluttes, når Rådet har ophævet sine relevante henstillinger på grundlag af en henstilling fra Kommissionen. Denne ophævelse bør baseres på en omfattende analyse fra Kommissionen, der viser, at medlemsstaten har handlet i overensstemmelse med de relevante henstillinger fra Rådet, og at de underliggende årsager og tilknyttede risici, der var angivet i den rådshenstilling, hvorved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer blev indledt, ikke længere er til stede, under hensyn til bl.a. den makroøkonomiske udvikling, perspektiver og følgevirkninger. Afslutningen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer bør offentliggøres. |
(27) |
Målet for denne forordning, nemlig etablering af en effektiv ramme for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer og forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for Unionen og euroområdet som helhed, og kan derfor bedre opnås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
1. I denne forordning fastlægges detaljerede regler for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer, såvel som forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i Unionen.
2. Denne forordning finder anvendelse i forbindelse med Det Europæiske Semester, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (6).
3. Gennemførelsen af forordningen sker under fuldstændig overholdelse af artikel 152 i TEUF og de i medfør af denne forordning udstedte henstillinger respekterer national praksis og nationale institutioner for løndannelse. Denne forordning tager hensyn til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og den berører følgelig ikke retten til at forhandle, indgå eller håndhæve kollektive aftaler eller til at træffe kollektive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret og praksis.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »ubalancer«: enhver tendens, der medfører en makroøkonomisk udvikling, der har en negativ indvirkning på, eller har potentiale til at få en negativ indvirkning på, den rette virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Økonomiske og Monetære Union eller i Unionen som helhed
2) »uforholdsmæssigt store ubalancer«: alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der bringer eller risikerer at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.
KAPITEL II
OPDAGELSE AF UBALANCER
Artikel 3
Varslingsmekanisme
1. Der udformes en varslingsmekanisme med henblik på at gøre det lettere at opdage og overvåge ubalancer på et tidligt tidspunkt. Kommissionen udarbejder en årlig rapport indeholdende en kvalitativ økonomisk og finansiel vurdering på basis af en resultattavle med et sæt indikatorer, hvis værdier sammenlignes med indikatorernes vejledende grænseværdier, jf. artikel 4. Den årlige rapport offentliggøres sammen med værdierne af indikatorerne i resultattavlen.
2. Den årlige rapport fra Kommissionen skal indeholde en økonomisk og finansiel vurdering, der sætter udviklingen i indikatorerne i det rette perspektiv og om nødvendigt gør brug af andre relevante økonomiske og finansielle indikatorer ved vurderingen af udviklingen af ubalancer. Der må ikke drages konklusioner på grundlag af en rent mekanisk aflæsning af resultattavlens indikatorer. Vurderingen skal tage hensyn til udviklingen af ubalancer i EU og i euroområdet. Det skal også angives i rapporten, om overskridelsen af grænseværdier i en eller flere medlemsstater betyder, at der muligvis er ved at opstå ubalancer. Vurderingen af medlemsstater med store underskud på betalingsbalancen kan være forskellig fra vurderingen af medlemsstater, der har oparbejdet store overskud på betalingsbalancen.
3. Den årlige rapport skal udpege de medlemsstater, som efter Kommissionens vurdering kan være påvirket, eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer.
4. Kommissionen fremsender den årlige rapport rettidigt til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
5. Som led i den multilaterale overvågning i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3, i TEUF drøfter Rådet Kommissionens årlige rapport og foretager en samlet bedømmelse af den. Eurogruppen drøfter rapporten, for så vidt som den vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 4
Resultattavle
1. Resultattavlen, der består af sættet af indikatorer, anvendes som et redskab, der skal gøre det lettere at opdage og overvåge ubalancer på et tidligt tidspunkt.
2. Resultattavlen omfatter et begrænset antal relevante, praktiske, enkle, målbare og tilgængelige makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne. Den muliggør tidlig indkredsning af makroøkonomiske ubalancer, der vokser frem på kort sigt, og ubalancer der opstår som følge af strukturelle og længerevarende tendenser.
3. Resultattavlen omfatter bl.a. indikatorer, der er nyttige til tidlig indkredsning af:
a) |
interne ubalancer, herunder dem der opstår som følge af offentlig eller privat gældssætning, udviklingen på finans- og aktivmarkedet, herunder boligmarkedet, udviklingen af kreditstrømmene i den private sektor og ledighedsudviklingen |
b) |
eksterne ubalancer, herunder dem der kan opstår som følge af udviklingen af medlemsstaternes betalingsbalance og nettoinvesteringer, reale effektive valutakurser, eksportmarkedsandele og ændringer i pris- og omkostningsudviklingen, og ikke-prisbaseret konkurrenceevne, under hensyntagen til de forskellige elementer, der indgår i produktiviteten. |
4. Kommissionen tager i sin økonomiske aflæsning af resultattavlen i varslingsmekanismen nøje hensyn til udviklingen i realøkonomien, herunder resultater vedrørende økonomisk vækst, beskæftigelse og arbejdsløshed, nominel og reel konvergens inden og uden for euroområdet, produktivitetsudvikling og hermed forbundne relevant drivkræfter, såsom forskning og udvikling og udenlandsk og indenlandsk investering, såvel som sektormæssige udviklingstendenser, herunder energi, som påvirker BNP og betalingsbalancen.
Resultattavlen består desuden af vejledende grænseværdier for de indikatorer, der skal tjene som varslingsniveauer. Valget af indikatorer og grænseværdier skal bidrage til at fremme konkurrenceevnen i Unionen.
Resultattavlen med indikatorer skal, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt, have øvre og nedre varslingstærskler, som skal være forskellige for medlemsstater henholdsvis i og uden for euroområdet, såfremt særlige træk ved Den Monetære Union og relevante økonomiske omstændigheder begrunder dette. Der skal i forbindelse med opstillingen af resultattavlen også tages hensyn til uensartede økonomiske forhold, herunder indhentningseffekter.
5. Der skal ved udarbejdelsen af indikatorer af betydning for de finansielle markeders stabilitet tages behørigt hensyn til det arbejde, der udføres i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Kommissionen anmoder Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om at fremlægge sit syn på indikatorudkast, der er relevante for de finansielle markeders stabilitet.
6. Sættet af indikatorer og grænseværdier, der skal indgå i resultattavlen, offentliggøres af Kommissionen.
7. Kommissionen vurderer regelmæssigt resultattavlens hensigtsmæssighed, herunder sammensætningen af indikatorer, de fastsatte grænseværdier og den anvendte metode, og tilpasser eller ændrer den, når det er nødvendigt. Ændringer i den underliggende metode og sammensætningen af resultattavlen samt de tilhørende grænseværdier offentliggøres af Kommissionen.
8. Værdierne for indikatorerne i resultattavlen opdateres mindst én gang årligt af Kommissionen.
Artikel 5
Dybdegående undersøgelse
1. Under behørig hensyntagen til drøftelserne i Rådet og Eurogruppen som omhandlet i artikel 3, stk. 5, eller i tilfælde af en uventet og betydelig økonomisk udvikling, der kræver en hurtig analyse med henblik på denne forordning, gennemfører Kommissionen en dybdegående undersøgelse for hver medlemsstat, som den anser for muligvis at være eller muligvis være i risiko for at være påvirket af ubalancer.
Den dybdegående analyse skal baseres på detaljerede undersøgelser af landespecifikke forhold, herunder de forskellige udgangspositioner i medlemsstaterne, undersøge et bredt udvalg af økonomiske variabler og omfatte anvendelsen af analytiske metoder og kvalitative oplysninger, der er specifikke for hvert enkelt land. Den skal anerkende de nationale særtræk vedrørende relationerne i industrien og arbejdsmarkedsdialogen.
Kommissionen tager endvidere behørigt hensyn til alle andre oplysninger, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante, og som medlemsstaten har meddelt Kommissionen.
Kommissionen gennemfører sin dybdegående undersøgelse i forbindelse med overvågningsmissioner til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 13.
2. Kommissionens dybdegående undersøgelse skal omfatte en evaluering af, hvorvidt den pågældende medlemsstat har ubalancer, og om disse ubalancer udgør uforholdsmæssigt store ubalancer. Den skal undersøge oprindelsen til de afdækkede ubalancer set på baggrund af de herskende økonomiske forhold, herunder de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker. Den dybdegående undersøgelse skal analysere de relevante udviklingstendenser tilknyttet Unionens strategi for vækst og beskæftigelse. Den skal også overveje relevansen af de økonomiske udviklingstendenser i Unionen og euroområdet som helhed. Den tager især hensyn til følgende:
a) |
hvor det er hensigtsmæssigt, Rådets henstillinger eller opfordringer rettet til medlemsstater, som er genstand for undersøgelse, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, 126 og 148 i TEUF og i henhold til artikel 6, 7, 8 og 10 i denne forordning |
b) |
de politiske intentioner i den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, som afspejlet i nationale reformprogrammer og, hvor det er hensigtsmæssigt, i dens stabilitets- eller konvergensprogram |
c) |
eventuelle varslinger eller henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som er under behandling eller relevante for den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici skal overholde sin tavshedspligt. |
3. Resultaterne af den dybdegående undersøgelse offentliggøres af Kommissionen, der underretter Rådet og Europa-Parlamentet herom.
Artikel 6
Forebyggende foranstaltninger
1. Hvis Kommissionen på grundlag af den dybdegående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, finder, at der består ubalancer i en medlemsstat, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen herom. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 121, stk. 2, i TEUF.
2. Rådet underretter Europa-Parlamentet om henstillingen og offentliggør den.
3. Rådets og Kommissionens henstillinger skal i fuldt omfang efterleve artikel 152 i TEUF og tage hensyn til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4. Rådet gennemgår årligt sin henstilling i forbindelse med Det Europæiske Semester og kan i givet fald tilpasse den i overensstemmelse med stk. 1.
KAPITEL III
PROCEDURE I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UBALANCER
Artikel 7
Indledning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer
1. Hvis Kommissionen på grundlag af den dybdegående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, finder, at der består uforholdsmæssigt store ubalancer i den pågældende medlemsstat, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen herom.
Kommissionen underretter ligeledes de relevante europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici opfordres til at træffe de foranstaltninger, det skønner nødvendige.
2. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF vedtage en henstilling, hvori det fastslås, at der består en uforholdsmæssigt stor ubalance, og henstille til den pågældende medlemsstat at træffe korrigerende foranstaltninger.
Rådets henstilling skal beskrive karakteren og følgerne af ubalancerne og gøre nærmere rede for de politiske henstillinger, der skal følges, og inden for hvilken frist, den pågældende medlemsstat skal forelægge en korrigerende handlingsplan. Rådet kan som omhandlet i artikel 121, stk. 4, i TEUF offentliggøre sin henstilling.
Artikel 8
Korrigerende handlingsplan
1. Enhver medlemsstat, for hvilken der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, forelægger en korrigerende handlingsplan for Rådet og Kommissionen, der skal være baseret på Rådets henstilling, jf. artikel 7, stk. 2, og forelægges inden for en frist, som fastsættes i henstillingen. Den korrigerende handlingsplan omfatter de specifikke politiske foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, og indeholder en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Den korrigerende handlingsplan skal tage hensyn til disse politiske foranstaltningers økonomiske og sociale indvirkninger og være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne.
2. Inden for to måneder efter forelæggelsen af planen for korrigerende foranstaltninger og på grundlag af en rapport fra Kommissionen vurderer Rådet nævnte plan. Hvis det, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, anser planen for korrigerende foranstaltninger for at være tilstrækkelig, godkender Rådet planen ved en henstilling, der indeholder en liste over de påkrævede specifikke foranstaltninger og frister, inden for hvilke de skal træffes, samt opstiller en tidsplan for overvågningen under passende hensyntagen til transmissionskanalerne, idet det erkendes, at der kan gå lang tid mellem vedtagelsen af de korrigerende foranstaltninger og den faktiske afhjælpning af ubalancer.
3. Hvis Rådet, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, ikke anser de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i planen for korrigerende foranstaltninger, eller tidsplanen for deres gennemførelse, for tilstrækkelige, vedtager Rådet en henstilling rettet til medlemsstaten om som hovedregel inden for to måneder at forelægge en ny plan for korrigerende foranstaltninger. Den nye plan for korrigerende foranstaltninger undersøges af Rådet i henhold til den procedure, der er fastlagt i denne artikel.
4. Den korrigerende handlingsplan, Kommissionens rapport og Rådets henstilling, som omhandlet i stk. 2 og 3, offentliggøres.
Artikel 9
Overvågning af korrigerende foranstaltninger
1. Kommissionen overvåger gennemførelsen af den henstilling fra Rådet, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2. Til det formål aflægger medlemsstaten med regelmæssige mellemrum statusrapporter til Rådet og Kommissionen, hvis hyppighed fastlægges af Rådet i den henstilling, der henvises til i artikel 8, stk. 2.
2. Medlemsstaternes statusrapporter offentliggøres af Rådet.
3. Kommissionen kan gennemføre udvidede overvågningsmissioner i den pågældende medlemsstat for at overvåge gennemførelsen af den korrigerende handlingsplan, under inddragelse af ECB, hvis disse missioner vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta eller deltager i ERM II. Arbejdsmarkedets parter og øvrige nationale interessehavere skal, hvor det er hensigtsmæssigt, af Kommissionen inddrages i en dialog under disse missioner.
4. I tilfælde af relevante større ændringer i de økonomiske forhold kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen ændre de henstillinger, der er vedtaget efter artikel 8, stk. 2, i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i samme artikel. Den pågældende medlemsstat opfordres, hvis det er hensigtsmæssigt, af Rådet til at forelægge en revideret plan for korrigerende foranstaltninger, som af Rådet vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 8.
Artikel 10
Vurdering af korrigerende foranstaltninger
1. På grundlag af en rapport fra Kommissionen vurderer Rådet, om den pågældende medlemsstat har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med henstillingen fra Rådet udstedt efter artikel 8, stk. 2.
2. Kommissionen offentliggør sin rapport.
3. Rådet foretager sin vurdering inden den frist, som Rådet har fastsat i sine henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.
4. Hvis Rådet finder, at medlemsstaten ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, vedtager det på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en afgørelse om manglende efterlevelse sammen med en henstilling, der fastsætter nye frister for gennemførelse af korrigerende foranstaltninger. I så fald underretter Rådet Det Europæiske Råd, og offentliggør konklusionerne på de i artikel 9, stk. 3, omtalte overvågningsmissioner.
Kommissionens henstilling om manglende efterlevelse anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den. Den pågældende medlemsstat kan anmode om, at Rådet indkaldes til samling i den nævnte periode for at stemme om afgørelsen.
5. Hvis Rådet på baggrund af Kommissionens rapport, jf. stk. 1, vurderer, at medlemsstaten har truffet de korrigerende foranstaltninger, der er henstillet i henhold til artikel 8, stk. 2, anses proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer for at være på rette spor og stilles i bero. Overvågningen fortsætter ikke desto mindre i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i henstillingerne i artikel 8, stk. 2. Rådet offentliggør sin begrundelse for at stille proceduren i bero og for at anerkende de korrigerende politiske foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet.
Artikel 11
Afslutning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer
Rådet ophæver, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, henstillinger udstedt i henhold til artikel 7, 8 og 10, så snart det vurderer, at der ikke længere består uforholdsmæssigt store ubalancer i den pågældende medlemsstat, som nævnt i den henstilling, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2. Rådet fremsætter en offentlig erklæring om dette forhold.
Artikel 12
Afstemning i Rådet
Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7-11, handler Rådet uden at tage hensyn til stemmen fra det medlem af Rådet, som repræsenterer den pågældende medlemsstat.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Overvågningsmissioner
1. Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. Til dette formål skal Kommissionen navnlig foretage missioner med det formål at vurdere den økonomiske situation i medlemsstaten og indkredse eventuelle risici eller vanskeligheder vedrørende efterlevelsen af denne forordnings formål.
2. Kommission kan iværksætte udvidede overvågningsmissioner for medlemsstater, der er genstand for en henstilling vedrørende eksistensen af en uforholdsmæssig stor ubalance i henhold til artikel 7, stk. 2, med henblik på at foretage overvågning på stedet.
3. Hvis den pågældende medlemsstat er en medlemsstat, som har euroen som valuta eller som deltager i ERM II, kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, anmode repræsentanter for Den Europæiske Centralbank om at deltage i overvågningsmissioner.
4. Kommissionen skal aflægge rapport til Rådet om resultatet af de i stk. 2 omhandlede missioner og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, beslutte at offentliggøre undersøgelsesresultaterne.
5. I forbindelse med tilrettelæggelsen af de i stk. 2 omhandlede missioner forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.
Artikel 14
Økonomisk dialog
1. For at forbedre dialogen mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg anmode formanden for Rådet, for Kommissionen og, hvor det er hensigtsmæssigt, for Det Europæiske Råd eller for Eurogruppen om at give møde i udvalget med henblik på at drøfte:
a) |
oplysninger fremlagt af Rådet vedrørende de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, jf. artikel 121, stk. 2, i TEUF |
b) |
de generelle retningslinjer til medlemsstaterne, som Kommissionen fremlægger ved begyndelsen på den årlige overvågningsrunde |
c) |
Det Europæiske Råds konklusioner vedrørende retningerne for de økonomiske politikker inden for rammerne af Det Europæiske Semester |
d) |
resultaterne af den multilaterale overvågning, der foretages i medfør af denne forordning |
e) |
Det Europæiske Råds konklusioner vedrørende retningen for og resultaterne af den multilaterale overvågning |
f) |
en gennemgang af gennemførelsen af den multilaterale overvågning ved afslutningen på Det Europæiske Semester |
g) |
henstillingerne vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, i denne forordning. |
2. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan give den medlemsstat, der er genstand for en henstilling eller afgørelse fra Rådet, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, eller artikel 10, stk. 4, mulighed for at deltage i en udveksling af synspunkter.
3. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om resultaterne af anvendelsen af denne forordning.
Artikel 15
Årlig rapportering
Kommissionen rapporterer årligt om anvendelsen af denne forordning, herunder om den i artikel 4 omhandlede opdatering af resultattavlen, og fremlægger dets konklusioner for Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med Det Europæiske Semester.
Artikel 16
Evalueringer
1. Senest den 14. december 2014 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og offentliggør en rapport herom.
I disse rapporter skal der bl.a. foretages en evaluering af:
a) |
Denne forordnings effektivitet |
b) |
fremskridt med hensyn til at sikre tættere samordning af de økonomiske politikker og varig konvergens inden for rammerne af medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF. |
Hvor det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporterne af forslag til ændring af denne forordning.
2. Kommissionen fremsender de i stk. 1 nævnte rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1.
(2) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 53.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.
(4) EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21.
(5) Se side 8 i denne EUT.
(6) Se side 12 i denne EUT.
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/33 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1177/2011
af 8. november 2011
om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 14, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten bestod oprindeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3), Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4) og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten (5). Forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97 blev ændret ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1055/2005 (6) og (EF) nr. 1056/2005 (7). Desuden vedtog Rådet den 20. marts 2005 en rapport om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten (8). |
(3) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål for holdbar vækst og beskæftigelse. |
(4) |
Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de i fællesskab vedtagne regler og politikker til deres egne, og via nogle mere solide rammer på EU-plan for overvågningen af de nationale økonomiske politikker. |
(5) |
Det er nødvendigt at udbygge det fælles regelværk for økonomisk styring, herunder forbedret budgetovervågning, i overensstemmelse med den høje grad af integration mellem økonomierne i medlemsstaterne i Unionen og især i euroområdet. |
(6) |
De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. |
(7) |
Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion. |
(8) |
Stabilitets- og vækstpagten og den samlede ramme for den økonomiske styring bør supplere og støtte EU-strategien for vækst og beskæftigelse. Indbyrdes forbindelser mellem de forskellige elementer bør dog ikke resultere i undtagelser fra stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. |
(9) |
Styrkelsen af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i denne dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en afgørelse fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 6, i TEUF, en henstilling fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF, et pålæg fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, eller en afgørelse fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 11, i TEUF, at deltage i en udveksling af synspunkter. Medlemsstatens deltagelse i en sådan udveksling af synspunkter er frivillig. |
(10) |
Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den forstærkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og advarsler. |
(11) |
Rådet og Kommissionen bør ved anvendelsen af denne forordning tage behørigt hensyn til alle relevante faktorer og til de berørte medlemsstaters økonomiske og budgetmæssige situation. |
(12) |
Reglerne vedrørende budgetdisciplin bør skærpes, især ved at lægge større vægt på gældsniveauet og gældsudviklingen og på holdbarheden generelt. Mekanismerne til sikring af, at disse regler overholdes og håndhæves, bør også styrkes. |
(13) |
For at kunne gennemføre den aktuelle procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på basis af både underskudskriteriet og gældskriteriet er der behov for et numerisk benchmark, der tager hensyn til konjunkturforløbet, og som kan benyttes til at fastslå, om den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet (BNP), falder tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo. Der bør indføres en overgangsperiode for at sætte medlemsstater, der på datoen for denne forordnings vedtagelse er underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, i stand til at tilpasse deres politikker til det numeriske benchmark for gældsnedbringelse. Dette bør ligeledes gælde for medlemsstater, der er genstand for et EU- eller IMF-tilpasningsprogram. |
(14) |
Manglende overholdelse af det numeriske benchmark for gældsreduktion bør ikke være tilstrækkelig til at konstatere, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, idet der bør tages hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF. Navnlig kan vurderingen af konjunkturens og sammensætningen af stock-flow-justeringens virkning på gældsudviklingen være tilstrækkelig til at undgå, at det konstateres, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på basis af gældskriteriet. |
(15) |
Ved konstateringen af, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af underskudskriteriet, og de skridt, der fører frem til denne konstatering, er det nødvendigt at tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i Kommissionens rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvis den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, ikke overskrider referenceværdien. |
(16) |
I forbindelse med inddragelsen af systemiske pensionsreformer i relevante forhold bør det være et centralt hensyn, om disse reformer styrker den langsigtede holdbarhed i det overordnede pensionssystem, uden at de øger risiciene for budgetstillingen på mellemlang sigt. |
(17) |
I sin rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF bør Kommissionen tage behørigt hensyn til kvaliteten af de nationale budgetmæssige rammer, da de spiller en afgørende rolle for den finanspolitiske konsolidering og holdbarheden i de offentlige finanser. Dette hensyn bør også omfatte minimumskravene i Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (9) og andre ønskelige krav til finanspolitisk disciplin, som der er enighed om. |
(18) |
For at understøtte kontrollen med, at Rådets henstillinger og pålæg om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud efterleves, er det nødvendigt, at de indeholder en nærmere angivelse af de årlige budgetmål, der kan sikre den påkrævede forbedring af de offentlige finanser i konjunkturkorrigerede termer, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger. I den sammenhæng bør det årlige benchmark på 0,5 % af BNP forstås som en årlig gennemsnitsbasis. |
(19) |
Ved vurderingen af, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er, vil det være en fordel at benytte overholdelsen af de generelle offentlige udgiftsmål som en reference sammen med gennemførelsen af planlagte specifikke foranstaltninger på indtægtssiden. |
(20) |
Ved vurderingen af, om der er grundlag for en forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør der tages særligt hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. |
(21) |
Der er grund til at skærpe anvendelsen af de finansielle sanktioner, der er omhandlet i traktatens artikel 126, stk. 11, i TEUF, så de kommer til at fungere som et reelt incitament til at efterkomme pålæggene i artikel 126, stk. 9, i TEUF. |
(22) |
For at sikre, at medlemsstater, der har euroen som valuta, overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der fastlægges regelbaserede sanktioner på basis af artikel 136 i TEUF, således at der bliver adgang til retfærdige, hurtige og virkningsfulde mekanismer til sikring af, at stabilitets- og vækstpagten overholdes. |
(23) |
Bod, der er omhandlet i denne forordning, udgør andre indtægter som anført i artikel 311 i TEUF og bør afsættes til stabilitetsmekanismer for at yde finansiel bistand, der er oprettet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at sikre stabiliteten i hele euroområdet. |
(24) |
Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1467/97 bør tage hensyn til den nye nummerering af artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til, at Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (10) er erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (11). |
(25) |
Forordning (EF) nr. 1467/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1467/97 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 1. Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er at imødegå forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, sikre, at de korrigeres hurtigt, idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld. 2. I denne forordning forstås ved »deltagende medlemsstater« de medlemsstater, der har euroen som valuta.« |
2) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Følgende afdeling indsættes: »AFDELING 1A ØKONOMISK DIALOG Artikel 2a 1. For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og, i relevant omfang, Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde i udvalget med henblik på at drøfte afgørelser fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 6, i TEUF, henstillinger fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF, pålæg fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, eller afgørelser fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 11, i TEUF. Det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan tilbyde den medlemsstat, der er berørt af sådanne afgørelser, henstillinger eller pålæg, at deltage i en udveksling af synspunkter. 2. Rådet og Kommissionen informerer jævnligt Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne forordning.« |
4) |
Artikel 3 ændres som følger:
|
5) |
Artikel 4, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Såfremt Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF træffer afgørelse om at offentliggøre sine henstillinger, når det har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, skal denne beslutning træffes straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i denne forordning. 2. Når Rådet vurderer, om dets henstillinger efter artikel 126, stk. 7, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i denne forordning, på oplysningerne om rapportens gennemførelse og på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort. Konstaterer Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, at medlemsstaten har undladt at træffe virkningsfulde foranstaltninger, forelægger det en rapport herom for Det Europæiske Råd.« |
6) |
Artikel 5, stk. 1 og 2, affattes således: »1. En rådsafgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF træffes inden for to måneder efter, at Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. I pålægget opfordrer Rådet medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for pålægget, kan forbedre den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, med som benchmark mindst 0,5 % af BNP for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i pålægget. Rådet angiver også, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at nå de fastsatte mål. 1a. I forlængelse af Rådets pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion herpå. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis de offentlige udgifter og indtægter og de diskretionære foranstaltninger på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de specifikke henstillinger fra Rådet, således at Rådet om nødvendigt kan træffe afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i denne forordning. Medlemsstaten skal offentliggøre rapporten. 2. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med et pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. Det reviderede pålæg kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er omtalt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i pålægget er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, I TEUF, forudsat at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.« |
7) |
Artikel 6-8 affattes således: »Artikel 6 1. Når Rådet vurderer, om dets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1a, i denne forordning, og på oplysningerne om rapportens gennemførelse samt på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort. Der skal tages hensyn til resultatet af Kommissionens overvågningsmission i henhold til artikel 10a i denne forordning. 2. Hvis betingelserne for at anvende artikel 126, stk. 11, i TEUF er opfyldt, pålægger Rådet sanktioner i overensstemmelse med nævnte artikel. Enhver sådan afgørelse træffes senest fire måneder efter Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger. Artikel 7 Hvis en deltagende medlemsstat undlader at efterkomme Rådets successive afgørelser i henhold til artikel 126, stk. 7 og 9, i TEUF, skal Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF om at pålægge sanktioner som hovedregel træffes inden for 16 måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009. Hvis denne forordnings artikel 3, stk. 5, eller artikel 5, stk. 2, anvendes, tilpasses fristen på 16 måneder i overensstemmelse hermed. Der anvendes en fremskyndet procedure i tilfælde af et bevidst planlagt underskud, som Rådet finder uforholdsmæssigt stort. Artikel 8 Enhver rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF om at intensivere sanktionerne træffes senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009. Enhver rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF træffes snarest muligt og i hvert fald senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.« |
8) |
I artikel 9, stk. 3, erstattes henvisningen til »artikel 6« af en henvisning til »artikel 6, stk. 2«. |
9) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
10) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 10a 1. Kommissionen skal sikre en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. I den forbindelse gennemfører Kommissionen missioner navnlig med det formål at evaluere den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificere eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger. 2. Det kan indføres forstærket overvågning af medlemsstater, der er underlagt henstillinger og pålæg udstedt i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, og afgørelser i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF med henblik på at foretage overvågning på stedet. De pågældende medlemsstater skal tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for forberedelse og gennemførelse af missionen. 3. Kommissionen kan, når det er hensigtsmæssigt, anmode repræsentanter for Den Europæiske Centralbank om at deltage i overvågningsmissioner i medlemsstat, der har euroen som valuta, eller som deltager i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (12) (ERM II). 4. Kommissionen aflægger rapport til Rådet om resultatet af den i stk. 2 omhandlede mission og kan beslutte at offentliggøre undersøgelsesresultaterne. 5. I forbindelse med tilrettelæggelsen af de i stk. 2 omhandlede overvågningsmissioner forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.« |
11) |
Artikel 11-12 affattes således: »Artikel 11 Når Rådet i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF træffer afgørelse om at pålægge sanktioner over for en deltagende medlemsstat, pålægger det den normalt en bod. Rådet kan træffe afgørelse om at supplere en sådan bod med de andre foranstaltninger, der er fastsat i artikel 126, stk. 11, i TEUF. Artikel 12 1. Boden består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Den variable komponent beløber sig til en tiendedel af forskellen mellem den absolutte værdi af den offentlige saldo i det forudgående år og enten referenceværdien for den offentlige saldo eller, hvis den manglende overholdelse af budgetdisciplinen inkluderer gældskriteriet, den offentlige saldo som en procentdel af BNP, der skulle have været opnået samme år i henhold til pålægget efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. 2. Rådet vurderer derefter i hvert af de følgende år efter, at en bod er pålagt, og indtil afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, er ophævet, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. I forbindelse med denne årlige vurdering beslutter Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg. Hvis Rådet træffer afgørelse om at pålægge en supplerende bod, beregnes denne på samme måde som den variable komponent i stk. 1. 3. En bod som omhandlet i stk. 1 og 2 kan ikke overstige 0,5 % af BNP.« |
12) |
Artikel 13 ophæves, og henvisningen hertil i artikel 15 erstattes af en henvisning til »artikel 12«. |
13) |
Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Den bod, der er nævnt i artikel 12, udgør andre indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og afsættes til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Når de deltagende medlemsstater opretter en anden stabilitetsmekanisme med henblik på at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet, afsættes boden til nævnte mekanisme.« |
14) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 17a 1. Senest den 14. december 2014 og derefter hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
2. I givet fald ledsages rapporten, der er omhandlet i stk. 1, af et forslag til ændringer af forordningen. 3. Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.« |
15) |
I hele forordning (EF) nr. 1467/97 erstattes alle henvisninger til »traktatens artikel 104« af henvisninger til »artikel 126 i TEUF«. |
16) |
I punkt 2 i bilaget erstattes henvisningerne i kolonne I til »artikel 4, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93« af henvisninger til »artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009«. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2011.
På Rådets vegne
J. VINCENT-ROSTOWSKI
Formand
(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 28.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1.
(3) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(4) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(5) EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1.
(6) Rådets forordning (EF) nr. 1055/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1).
(7) Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).
(8) Jf. dokument 7423/5/05 på http://www.consilium.europa.eu/documents.aspx?lang=da.
(9) Se side 41 i denne EUT.
(10) Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7).
(11) EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.
(12) EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21.
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
DIREKTIVER
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/41 |
RÅDETS DIREKTIV 2011/85/EU
af 8. november 2011
om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det er nødvendigt, at der bygges på erfaringerne fra det første årti med Den Økonomiske og Monetære Union. Den seneste økonomiske udvikling har medført nye udfordringer for gennemførelsen af finanspolitikker i hele Unionen og har navnlig understreget, at der er behov for en styrkelse af det nationale ejerskab og for ensartede krav til de regler og procedurer, medlemsstaternes budgetmæssige rammer består af. Især er det nødvendigt at præcisere, hvad de nationale myndigheder skal gøre for at overholde bestemmelserne i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), navnlig artikel 3. |
(2) |
Medlemsstaternes regeringer og de offentlige delsektorer opretholder regnskabssystemer, som omfatter elementer som bogføring, intern kontrol, regnskabsaflæggelse og revision. Disse systemer bør adskilles fra statistiske data, som vedrører resultaterne af de offentlige finanser og er baseret på statistiske metoder, og fra prognoser eller budgetteringsforanstaltninger, som vedrører de fremtidige offentlige finanser. |
(3) |
For at opnå statistikker af høj kvalitet, som er sammenlignelige medlemsstaterne imellem, er det nødvendigt, at der eksisterer fuldstændige og pålidelige regnskabsmetoder for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service. Intern kontrol bør sikre, at gældende regler overholdes i alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service. Uafhængige revisioner foretaget af offentlige institutioner såsom Revisionsretten eller private revisionsorganer bør tilskynde til bedste internationale praksis. |
(4) |
Tilstedeværelsen af finanspolitiske data er afgørende for, at Unionens budgetovervågningsrammer kan fungere korrekt. En regelmæssig tilvejebringelse af rettidige og pålidelige finanspolitiske data er nøglen til en korrekt og rettidig overvågning, som på sin side gør det muligt at træffe hurtige foranstaltninger i tilfælde af en uventet budgetudvikling. Et afgørende element i bestræbelserne for at sikre de finanspolitiske datas kvalitet er gennemsigtighed, som forudsætter, at sådanne data regelmæssigt offentliggøres. |
(5) |
Hvad angår statistikker, er der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (3) fastlagt et regelkompleks for udarbejdelsen af europæiske statistikker med henblik på udformningen, anvendelsen, overvågningen og vurderingen af Unionens politikker. I nævnte forordning fastlægges også de principper, der gælder for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker: faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet, idet der gives en præcis definition af hvert enkelt af disse principper. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4), styrkede Kommissionens beføjelser til at kontrollere statistiske data, som benyttes til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. |
(6) |
Definitionerne af ordene »offentlig«, »underskud« og »investering« er fastlagt i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud med henvisning til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), som er erstattet af det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet, vedtaget ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (5) (ENS-95). |
(7) |
Tilstedeværelsen og kvaliteten af ENS-95-data er afgørende for, at Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning kan fungere korrekt. ENS-95 afhænger af, at der afgives oplysninger efter optjeningstidspunkt. Disse finanspolitiske statistikker opgjort efter optjeningstidspunkt afhænger imidlertid af, at der først er udarbejdet data efter kasseregnskabsmetoden eller tilsvarende data. De kan spille en relevant rolle for en mere rettidig budgetovervågning, så man undgår, at væsentlige budgetfejl først opdages sent. Tilstedeværelsen af tidsserier af kasseregnskabsdata vedrørende budgetudviklingen kan afsløre mønstre, der berettiger en skærpet overvågning. De finanspolitiske data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes), der skal offentliggøres, bør mindst omfatte en samlet saldo og samlede indtægter og samlede udgifter. I begrundede tilfælde, f.eks. hvor der findes et stort antal kommunale forvaltnings- og serviceorganer, kunne der til rettidig offentliggørelse af data benyttes passende estimationsteknikker baseret på en stikprøve af organer, efterfulgt af revision under anvendelse af fuldstændige data. |
(8) |
Ikke-middelrette og urealistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser kan skade den finanspolitiske planlægnings effektivitet betydeligt og dermed underminere bestræbelserne på at overholde budgetdisciplinen, hvorimod gennemsigtige prognosemetoder og drøftelser heraf i høj grad kan øge kvaliteten af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for den finanspolitiske planlægning. |
(9) |
Et afgørende element for at sikre brugen af realistiske prognoser til gennemførelsen af budgetpolitik er gennemsigtighed, som bør forudsætte offentlig adgang, ikke blot til de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for finansplanlægningen, men også til de metoder, antagelser og relevante parametre, som sådanne prognoser er baseret på. |
(10) |
Følsomhedsanalyser og dertil svarende budgetfremskrivninger, som supplerer det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario, gør det muligt at analysere, hvordan de vigtigste finanspolitiske variabler udvikler sig under forskellige antagelser om vækst og rentesatser, og mindsker dermed kraftigt risikoen for, at budgetdisciplinen bringes i fare på grund af prognosefejl. |
(11) |
Kommissionens prognoser og oplysninger vedrørende de modeller, som de er baseret på, kan give medlemsstaterne et nyttigt benchmark til deres mest sandsynlige makroøkonomiske scenario, idet de styrker gyldigheden af de prognoser, der bruges til budgetplanlægning. Der er dog forskel på, i hvor vid udstrækning medlemsstaterne kan forventes at sammenligne de prognoser, der bruges til budgetplanlægning, med Kommissionens prognoser, idet dette afhænger af tidspunktet for prognoseudarbejdelsen og prognosemetodernes og -antagelsernes sammenlignelighed. Prognoser fra andre uafhængige organer kan også fungere som nyttige benchmarks. |
(12) |
Der bør foreligge begrundede beskrivelser af betydelige forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose, især hvis niveauet eller væksten af variabler i de eksterne antagelser afviger betydeligt fra de værdier, der er indeholdt i Kommissionens prognoser. |
(13) |
I betragtning af den indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes budgetter og EU-budgettet bør Kommissionen, med henblik på at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres budgetprognoser, sørge for prognoser over EU-udgifter baseret på det udgiftsniveau, der er programmeret inden for den flerårige finansielle ramme. |
(14) |
Med henblik på at lette udarbejdelsen af de prognoser, der anvendes til budgetplanlægning, og tydeliggøre forskellene mellem medlemsstaternes prognoser og Kommissionens prognoser, bør hver medlemsstat årligt have mulighed for at drøfte de antagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, med Kommissionen. |
(15) |
Kvaliteten af de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser øges væsentligt ved regelmæssig, middelret og omfattende evaluering baseret på objektive kriterier. En grundig evaluering omfatter en nærmere undersøgelse af de økonomiske antagelser, sammenligninger med prognoser, som er udarbejdet af andre institutioner, og evaluering af tidligere prognosers pålidelighed. |
(16) |
I betragtning af den dokumenterede effektivitet, som regelbaserede budgetmæssige rammer i medlemsstaterne har for forbedringen af det nationale ejerskab til Unionens finanspolitiske regler som fremmer budgetdisciplin, bør strenge landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, som er i overensstemmelse med budgetmålene på EU-niveau, være en hjørnesten i styrkelsen af Unionens budgetovervågningsrammer. Strenge numeriske finanspolitiske regler bør være udstyret med veldefinerede måldefinitioner og mekanismer for effektiv og rettidig overvågning. Disse regler bør baseres på pålidelige og uafhængige analyser udført af uafhængige organer eller organer med funktionsmæssig autonomi i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder. Desuden har policyerfaringer vist, at numeriske finanspolitiske regler kun er effektive, hvis en manglende overholdelse er forbundet med konsekvenser, også selv om disse kun går ud over anseelsen. |
(17) |
I medfør af protokollen (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, er referenceværdierne i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til de nævnte traktater, ikke direkte bindende for Det Forenede Kongerige. Forpligtelsen til at indføre numeriske finanspolitiske regler, der effektivt fremmer overholdelsen af de specifikke referenceværdier for det uforholdsmæssigt store underskud, og den tilknyttede forpligtelse til, at de flerårige mål i de mellemfristede budgetmæssige rammer er i overensstemmelse med sådanne regler, bør derfor ikke gælde for Det Forenede Kongerige. |
(18) |
Medlemsstaterne bør undgå procykliske finanspolitikker, og den finanspolitiske konsolidering bør være større i økonomiske opgangstider. Veldefinerede numeriske finanspolitiske regler vil kunne bidrage til at nå disse mål, hvilket bør afspejles i medlemsstaternes årlige budgetlovgivning. |
(19) |
Den nationale finanspolitiske planlægning kan kun være i overensstemmelse med både den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, hvis der anlægges et flerårigt perspektiv, og det tilstræbes at opfylde især de mellemfristede budgetmål. Det er nødvendigt, at der fastlægges mellemfristede budgetmæssige rammer for at sikre, at medlemsstaternes budgetmæssige rammer er i overensstemmelse med Unionens lovgivning. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (6) og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (7) bør den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten ikke betragtes isoleret. |
(20) |
Selv om godkendelsen af den årlige budgetlovgivning er det centrale skridt i budgetproceduren, hvor medlemsstaterne vedtager vigtige budgetafgørelser, har de fleste finanspolitiske foranstaltninger budgetmæssige virkninger, som går et godt stykke ud over den årlige budgetcyklus. Derfor udgør et etårigt perspektiv et dårligt grundlag for sunde budgetpolitikker. For at integrere det flerårige budgetperspektiv, der findes i Unionens budgetovervågningsrammer, bør planlægningen af den årlige budgetlovgivning baseres på en flerårig finanspolitisk planlægning, som tager udgangspunkt i de mellemfristede budgetmæssige rammer. |
(21) |
Denne mellemfristede budgetmæssige ramme bør bl.a. indeholde fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost for indeværende og fremtidige budgetår baseret på uændrede politikker. Hver medlemsstat bør være i stand til på passende vis at definere uændrede politikker, og definitionen bør offentliggøres sammen med de omfattede antagelser, metoder og andre relevante parametre. |
(22) |
Dette direktiv bør ikke forhindre en medlemsstats nydannede regering at opdatere sine mellemfristede budgetmæssige rammer, så de afspejler dens nye politiske prioriteter. I sådanne tilfælde bør den nydannede regering fremhæve forskellene i forhold til de tidligere mellemfristede budgetmæssige rammer. |
(23) |
Bestemmelserne om de budgetovervågningsrammer, der er fastlagt i TEUF, og navnlig stabilitets- og vækstpagten, gælder for sektoren offentlig forvaltning og service som helhed, som omfatter delsektorerne statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde, som defineret i forordning (EF) nr. 2223/96. |
(24) |
I mange medlemsstater har der fundet en betydelig finanspolitisk decentralisering sted med overførsel af budgetbeføjelser til subnationale myndigheder. Disse subnationale myndigheders rolle i forbindelse med at sikre overholdelsen af stabilitets og vækstpagten, er dermed vokset betydeligt, og der bør udvises særlig opmærksomhed for at sikre, at alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service er behørigt omfattet af anvendelsesområdet for de forpligtelser og procedurer, der er fastlagt i de nationale budgetmæssige rammer, navnlig, men ikke udelukkende, i disse medlemsstater. |
(25) |
Budgetmæssige rammer bør omfatte de offentlige finanser som helhed, således at de effektivt kan fremme budgetdisciplinen og holdbarheden af de offentlige finanser. Derfor bør opmærksomheden navnlig rettes mod transaktioner foretaget af de offentlige organer og med de offentlige midler, som ikke udgør en del af de almindelige budgetter på delsektorniveau, og som har umiddelbar eller mellemfristet indvirkning på medlemsstaternes budgetstillinger. Deres kombinerede indvirkning på de offentlige saldi og den offentlige gæld bør forelægges inden for rammerne af de årlige budgetprocesser og de mellemfristede budgetplaner. |
(26) |
Tilsvarende bør der rettes behørig opmærksomhed mod forekomsten af eventualforpligtelser. Mere præcist omfatter eventualforpligtelser mulige forpligtelser, der afhænger af, om visse usikre fremtidige begivenheder indtræffer, eller nuværende forpligtelser, når betalingen ikke er sandsynlig, eller den sandsynlige betalings beløb ikke kan måles pålideligt. De omfatter f.eks. relevante oplysninger om statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder i givet fald sandsynligheden af udgifter og den potentielle udgiftsdato for så vidt angår eventualforpligtelser. Der bør tages behørigt hensyn til markedernes følsomhed. |
(27) |
Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af dette direktiv. Bedste praksis vedrørende bestemmelserne i dette direktiv, der omhandler de forskellige aspekter af de nationale budgetmæssige rammer, bør identificeres og deles. |
(28) |
Målet for dette direktiv, nemlig at sikre en ensartet overholdelse af budgetdisciplinen, som foreskrevet i TEUF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(29) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Dette direktiv fastlægger detaljerede regler vedrørende de kendetegn ved medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Disse regler er nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i henhold til TEUF for så vidt angår forebyggelse af uforholdsmæssigt store offentlige underskud.
Artikel 2
I forbindelse med dette direktiv gælder definitionerne af ordene »offentlig«, »underskud« og »investering« i artikel 2 i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF. Definitionen af delsektorerne i sektoren offentlig forvaltning og service, jf. punkt 2.70 i bilag A i forordning (EF) nr. 2223/96, finder tillige anvendelse.
Derudover gælder følgende definition:
»budgetmæssige rammer«: det sæt ordninger, procedurer, regler og institutioner, som ligger til grund for gennemførelsen af budgetpolitikker i sektoren offentlig forvaltning og service, herunder især:
KAPITEL II
REGNSKABSSYSTEMER OG STATISTIKKER
Artikel 3
1. Hvad angår de nationale offentlige regnskabssystemer, skal medlemsstaterne råde over offentlige regnskabssystemer, der på omfattende og kohærent vis dækker alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service og indeholder de oplysninger, som er nødvendige for at kunne fremskaffe periodiserede data med henblik på at udarbejde data baseret på ENS-95-standarden. Disse offentlige regnskabssystemer skal underlægges intern kontrol og uafhængig revision.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de finanspolitiske data for alle delsektorer i sektoren offentlige forvaltning og service som defineret i forordning (EF) nr. 2223/96 offentliggøres rettidigt og regelmæssigt. Medlemsstaterne offentliggør navnlig
a) |
finanspolitiske data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes) med følgende hyppighed:
|
b) |
en detaljeret afstemningstabel, der viser metoderne for overgangen mellem data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes) og data baseret på ENS-95-standarden. |
KAPITEL III
PROGNOSER
Artikel 4
1. Medlemsstaterne sikrer, at den finanspolitiske planlægning baseres på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, hvortil der anvendes de mest aktualiserede oplysninger. Budgetplanlægningen baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser sammenlignes med de senest opdaterede prognoser fra Kommissionen og, hvis det er hensigtsmæssigt, fra andre uafhængige organer. Der skal foreligge begrundede beskrivelser af de betydelige forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose, især hvis niveauet for eller væksten af variabler i de eksterne antagelser afviger betydeligt fra de værdier, der er indeholdt i Kommissionens prognoser.
2. Kommissionen offentliggør de metoder, antagelser og relevante parametre, som understøtter dens makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser.
3. Med henblik på at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres budgetprognoser fremlægger Kommissionen prognoser for EU-udgifter baseret på det omkostningsniveau, der er programmeret inden for den flerårige finansielle ramme.
4. Inden for rammerne af en følsomhedsanalyse skal de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser undersøge de vigtigste finanspolitiske variablers udvikling under forskellige antagelser om vækst og rentesatser. Omfanget af alternative antagelser, der anvendes i makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, afhænger af de tidligere prognosers pålidelighed og skal i videst muligt omfang tage hensyn til de relevante risikoscenarier.
5. Medlemsstaterne specificerer, hvilken institution der er ansvarlig for udarbejdelsen af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, og offentliggør de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, der er udarbejdet til den finanspolitiske planlægning, herunder de metoder, antagelser og relevante parametre, der understøtter disse prognoser. Medlemsstaterne og Kommissionen indgår mindst en gang årligt i en teknisk dialog om de antagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser.
6. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til den finanspolitiske planlægning underkastes regelmæssig, middelret og omfattende evaluering baseret på objektive kriterier, herunder ex-post evaluering. Resultatet af evalueringen offentliggøres og inddrages behørigt i fremtidige makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser. Hvis evalueringen afdækker en betydelig skævhed, der berører de makroøkonomiske prognoser for mindst fire på hinanden følgende år, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger og offentliggør dem.
7. Medlemsstaternes kvartalsmæssige gælds- og underskudsniveauer offentliggøres af Kommissionen (Eurostat) hver tredje måned.
KAPITEL IV
NUMERISKE FINANSPOLITISKE REGLER
Artikel 5
Hver medlemsstat skal have numeriske finanspolitiske regler, som er specifikke for den, og som effektivt fremmer overholdelse af dens forpligtelser, der følger af TEUF på det budgetpolitiske område, inden for en flerårig horisont for den samlede sektor offentlig forvaltning og service. Disse regler fremmer navnlig:
a) |
overholdelse af de referenceværdier for underskud og gæld, der er fastlagt i TEUF |
b) |
vedtagelsen af en flerårig tidshorisont for den finanspolitiske planlægning, herunder overholdelsen af medlemsstatens mellemfristede budgetmål. |
Artikel 6
1. Med forbehold af bestemmelser i TEUF om Unionens rammer for budgetovervågning skal de landespecifikke numeriske finanspolitiske regler specificere følgende elementer:
a) |
reglernes måldefinition og anvendelsesområde |
b) |
en effektiv og rettidig overvågning af, om reglerne overholdes, baseret på pålidelige og uafhængige analyser udført af uafhængige organer eller organer udstyret med funktionsmæssig autonomi i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder |
c) |
konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse. |
2. Såfremt de numeriske finanspolitiske regler indeholder undtagelsesklausuler, fastlægger disse et begrænset antal specifikke omstændigheder, som er i overensstemmelse med de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til TEUF på det budgetpolitiske område, og konsekvente procedurer, hvor det midlertidigt er tilladt ikke at overholde reglerne.
Artikel 7
Medlemsstaternes årlige budgetlovgivning skal afspejle deres gældende landespecifikke numeriske finanspolitiske regler.
Artikel 8
Artikel 5-7 finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige.
KAPITEL V
MELLEMFRISTEDE BUDGETMÆSSIGE RAMMER
Artikel 9
1. Medlemsstaterne fastlægger troværdige, effektive mellemfristede budgetmæssige rammer med bestemmelser om vedtagelsen af en finanspolitisk planlægningshorisont på mindst tre år for at sikre, at den nationale finanspolitiske planlægning følger et flerårigt finanspolitisk planlægningsperspektiv.
2. De mellemfristede budgetmæssige rammer skal indeholde procedurer for fastlæggelse af
a) |
omfattende og gennemsigtige flerårige budgetmål, hvad angår sektoren offentlig forvaltning og services underskud, gæld og andre sammensatte finanspolitiske indikatorer, såsom udgifter, således at det sikres, at disse er i overensstemmelse med de gældende numeriske finanspolitiske regler, der er fastlagt i kapitel IV |
b) |
fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost for sektoren offentlig forvaltning og service med nærmere specifikationer for den statslige forvaltning og service samt sociale kasser og fonde, for indeværende og fremtidige budgetår, baseret på uændrede politikker |
c) |
en beskrivelse af mellemfristede planlagte politikker med en indvirkning på de offentlige finanser, fordelt efter overordnede indtægts- og udgiftsposter, som viser, hvordan tilpasningen hen imod de mellemfristede budgetmål gennemføres i forhold til fremskrivninger baseret på uændrede politikker. |
d) |
en vurdering af, hvordan de planlagte politikker i lyset af deres langsigtede direkte indvirkning på de offentlige finanser formentlig vil påvirke den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. |
3. Fremskrivninger inden for mellemfristede budgetmæssige rammer skal baseres på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser i overensstemmelse med kapitel III.
Artikel 10
Den årlige budgetlovgivning skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i de mellemfristede budgetmæssige rammer. Især skal de indtægts- og udgiftsfremskrivninger og prioriteter, de mellemfristede budgetmæssige rammer indebærer, jf. artikel 9, stk. 2, danne grundlag for udarbejdelsen af det årlige budget. Der skal gives en behørig forklaring for enhver afvigelse fra disse bestemmelser.
Artikel 11
Dette direktivs bestemmelser forhindrer ikke en medlemsstats nydannede regering i at opdatere sine mellemfristede budgetmæssige rammer, så de afspejler dens nye politiske prioriteter. I sådanne tilfælde skal den nydannede regering anføre forskellene i forhold til de tidligere mellemfristede budgetmæssige rammer.
KAPITEL VI
GENNEMSIGTIGHED VEDRØRENDE OFFENTLIGE FINANSER OG OMFATTENDE ANVENDELSESOMRÅDE FOR BUDGETMÆSSIGE RAMMER
Artikel 12
Medlemsstaterne sikrer, at enhver foranstaltning, der træffes til opfyldelse af bestemmelserne i kapitel II, III og IV, er sammenhængende for og omfatter alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service. Der skal navnlig være sammenhæng i regnskabsregler og -procedurer og integritet med hensyn til den underliggende dataindsamling og databehandlingssystemerne.
Artikel 13
1. Medlemsstaterne fastlægger hensigtsmæssige koordinationsmekanismer for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service, således at der sikres en omfattende og sammenhængende dækning af alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service med hensyn til finanspolitisk planlægning, landespecifikke numeriske finanspolitiske regler og udarbejdelse af budgetprognoser samt etablering af flerårig planlægning i overensstemmelse med især de flerårige budgetmæssige rammer.
2. For at fremme den finanspolitiske ansvarlighed fastlægges det klart, hvilke budgetmæssige ansvarsområder der påhviler de offentlige myndigheder i de forskellige delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service.
Artikel 14
1. Medlemsstaterne identificerer og forelægger inden for rammerne af de årlige budgetprocesser alle offentlige organer og midler, som ikke udgør en del af de almindelige budgetter på delsektorniveau, sammen med andre relevante oplysninger. Den kombinerede indvirkning på de offentlige saldi og den offentlige gæld af disse offentlige organer og midler skal forelægges inden for rammerne af de årlige budgetprocesser og de mellemfristede budgetplaner.
2. Medlemsstaterne offentliggør detaljerede oplysninger om deres skatteudgifters virkninger for indtægterne.
3. Medlemsstaterne offentliggør for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service relevante oplysninger om eventualforpligtelser med potentielt betydelige virkninger for de offentlige budgetter, herunder statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder omfanget heraf. Medlemsstaterne offentliggør også oplysninger om indskud fra sektoren offentlig forvaltning og service i private og offentlige virksomheders kapital for så vidt angår økonomisk betydelige beløb.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 15
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2013. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser. Rådet tilskynder medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne sammenligningstabeller, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
2. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Kommissionen udarbejder en foreløbig fremskridtsrapport om gennemførelsen af de vigtigste bestemmelser i dette direktiv på basis af relevante oplysninger fra medlemsstaterne, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest den 14. december 2012.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 16
1. Kommissionen offentliggør senest den 14. december 2018 en gennemgang af hensigtsmæssigheden af dette direktiv.
2. Gennemgangen skal bl.a. vurdere hensigtsmæssigheden af:
a) |
de statistiske krav gældende for alle offentlige delsektorer |
b) |
udformningen og effektiviteten af numeriske finanspolitiske regler i medlemsstaterne |
c) |
medlemsstaternes offentlige finansers generelle gennemsigtighed. |
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2012 en vurdering af hensigtsmæssigheden for medlemsstaterne af de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor.
Artikel 17
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 18
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2011.
På Rådets vegne
J. VINCENT-ROSTOWSKI
Formand
(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 28.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1.
(3) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.
(4) EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.
(5) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.
(6) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(7) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(8) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.